Røsnæs må være det fredeligste sted på jorden – fra Kalundborg og til du når Røsnæs, er der en køretur på godt 20 minutter med den skønne Kalundborg Fjord på venstre hånd og gennem boligområder med huse kun de mest velstillede har råd til at bo i. Turen går gennem små gamle landsbyer som Kongstrup, Ulstrup og Bjørnstrup. Forbi Røsnæs Naturskole – og så er du ved Røsnæs Fyr.
Den 9. april 1940 kl. 18:50 26) ankom de første tyske styrker i et par lastbiler til området og resten af krigen var der fyldt med soldater. De første stillinger der blev etableret, var ved de gamle nedlagte kanonstillinger fra 1800-tallet og senere udvidet til langt ned mod Kalundborg. 22) Det var enheden 7 / 522 M A A der havde ansvaret for kanonbatterierne på Røsnæs. 4)
Der var placeret luftartilleri på Rullehøj, lidt syd for Røsnæs Gård, på venstre hånd når man kører fra Kalundborg mod Røsnæs Fyr. Luftartilleriet bestod af fire 37mm kanoner. 4)
Hver flak stilling var stærkt befæstet og med placering på bakketoppen var der godt udsyn hele vejen rundt. De var placeret på betonfundament, befæstet med jordbrystværn og dens ammunitions magasiner var nedgravet og forstærket med tømmer suppleret med let dækning af beton.
Fyret ude på spidsen:
Her ved fyret er der frit udsyn over Kattegat helt op til Ebeltoft – Sejerø – Samsø – Endelave og Fyn, helt ned til den nye Storebæltsbro. 22) Fyrtårnet blev brugt som udkigspost og kontorer mv. af den tyske besættelsesmagt under hele krigen. Det blev malet grønt, for at give en vis camouflage for nysgerrige øjne. 49)
I dag er der plancher og foto der viser den tyske besættelse af Røsnæs.
Ud over bevæbningen med de store kanoner, var der tre store lyskastere, med hver sin dieselgenerator. Disse var spredt over Røsnæs – en stod ved spidsen nær fyret, en anden nordøst for kanonstillingen og en syd for. I samme område var der observationspost (i fyret naturligvis), kontor og barakker.
121) Bundesarchiv, RH 11 III/215
Kanonstillingerne:
Selve kanonstillingerne var placeret 800 meter nordøst for Røsnæs Gård og 100 meter fra den nordlige kyst linje med mundingen mod nord ud mod havet. De var omgivet af kamuflerede løbegrave der førte til nedgravede mandskabsrum og ammunitionslagere bygget af tømmer og forstærket med betontag.
Skovområdet lige Nordøst for Røsnæs gård var ikke bevokset under krigen, så der var fuldt overblik over et meget stort kystområde.
Det tunge artilleri 12,7 cm kanon med betegnelsen ”12,7 cm. Kanoner c/34in. 12,7 M P L c/34 med skjold” var placeret på åben brisk (betonfundament). De var beregnet til armering af destroyere, men kunne – med nogle modifikationer – benyttes som kystartilleri. Granaterne vejede ca. 28 kg og kanonerne havde en rækkevidde på op til 17,4 kilometer med en skudhastighed på 15-18 skud i minuttet. 4)
Efter krigen blev anlæggene beset af en lokal journalist der betegnede de komplekse anlæg som “godt bygget, men dog interimistisk”. 3) 4)
I dag er der ingen spor efter kanonstillingerne, men på de gamle luftfotoer fra RAF 1945 er det tydeligt at se hvor stillingerne har været og det er meget tydeligt at se de kørespor og skyttegrave der lå i forbindelse med batterierne. Det er sandsynligt at de bunkere der blev bygget i dag er begravet under en meter jord eller to netop på denne høj.
Du kan læse mere om kanonerne der blev anvendt her: 12,7 cm kanon
Barakker og stenhus
I de sidste måneder af krigen blev der bygget et stenhus inde i skovkanten, tæt ved barakkerne – det antages at det blev brugt som vaskehus og stald, men oplysningerne er sparsomme. Udvendigt ser huset ud til at være bygget af sten, men indvendigt kan man se spor efter forskallingsbrædder og cement. Huset fik lov at forfalde helt frem til 1998, hvor Skov- og Naturstyrelsen lagde nyt tag på og i dag kan den bruges til overnatning og spiseområde. 22) 39)
Bunkerne i skoven
I hjørnet af Skanseskoven var der placeret en lyskaster samt to bunkere. De to bunkere kan stadig ses, men fundamentet til lyskasteren er forlængesiden skyllet ud i havet.
Den ene bunker blev brugt som mandskabs bolig. Det var en simpel konstruktion med en ”Christiania kakkelovn” som eneste opvarmningsmulighed. Den anden bunker var til generatoren og her stod en MAN lastbil og trak generatoren som genererede strøm til b.la. lyskasteren. 49)
Lyskaster #2
Anden lyskaster i området – under krigen var der ikke skov i området. Idag er der ingen synlige spor i dette område, så placeringen her er vurderet udfra luftfoto og beskrivelser.
Rullehøjen
Højen midt i billede kaldes “Rullehøj” og ligger lidt syd for Røsnæs Gård på venstre hånd når man kører fra Kalundborg mod Røsnæs Fyr.
Her var placeret luftværnskanoner, som bestod af fire 37mm kanoner.
Radaranlægget
Det var ikke kun artilleri og lyskastere der var placeret på Røsnæs. På højen tæt ved Røsnæs Gård var der indrettet en, på den tid, moderne radaranlæg med tegningsantenne. Den var placeret der hvor der i dag er beton fundamenter og bunker (Vågehøj).
Det var en radar af denne type der var placeret på Røsnæs.
Apparatet var af typen “FuMO 2” og var en mobil sø taktisk radar. De blev kontrolleret af 1. Flugmeldekompanie (fra august 1944 dog 7. Mar.Flum.Abt) med OZ i København. 9). Denne type radar var beregnet til overvågning af skibstrafikken 7) )
Den var beskyttet af jordvolde 2) man kan i dag kan se sporene lidt ved siden af den mere moderne radarstation, som det danske forsvar byggede i 50’erne. 2) Det tyske radaranlæg havde et “sende apparat” der var installeret i en stålindretning der mindede lidt om en gammeldags gravko. Antennen var et system af metalledninger og metalspidser på baggrund af en stor gitterflade. 3)
Barak for personel til radar:
På hjørnet af anlægget var der etableret en beskyttelses barriere, hvor en vagt kunne overvåge området. Ud over det var der et lille læskur med indbygget rørpost forbundet til radioanlæggets feltkommandopost. Det lille anlæg blev betjent at fire personer og havde fået navnet “Adlerhorst” 3). Man kan i dag se et let nedgravet område lige bag ved bunkeren. Det er placering af den gamle barak.
Der går rygter om at der skulle ha’ været en anden radar installation ved Kalundborg, men det har desværre ikke været muligt få afklaret dette – afdøde forfattere Michaël SES Svejgaard havde også hørt dette rygte, men havde, lige som mig, ledt forgæves. Hvis du har oplysninger, så skriv venligst.
59) https://www.gyges.dk/ (af forfatteren ”Michaël SES Svejgaard” – med tilladelse).
Gården lå lige midt i koncentrationen af tyske anlæg både nord, øst, syd og vest for gården. Som det tydeligt kan ses vest for gåden er der stadig fundament for radar (den ligge hvide firkant) og jordvolde omkring, samt den barak der husede bemandingen. Selv ved barakken var der jordvolde for at mindske skaderne ved et evt. angreb på radarstationen. Denne barak stod frem til ca. 1952 og var bolig for de værnepligtige danskere efter krigen, der arbejder på den senere “Vågehøj bunker”.
18) Det Kongelige Bibliotek. Luftfoto af Røsnæsgård (Røsnæsvej 4560) fra mellem 1945 og 1950. Foto er fra før etablering af den nye danske radar bunker.
Tiden under besættelsen:
De lokale beboere var naturligvis belastet af de mange soldater i området. Da der var et stort behov for mad, var det kun naturligt at der var handel mellem de lokale og Tyskerne og flere plejede omgang med dem – nok mere end andre brød sig om. Der var både medløbere, modstandsfolk og dem der bare prøvede at klare sig igennem de fem onde år. 22)
Under krigen var det ikke unormalt at de tyske stillinger blev angrebet af lavtgående kampfly 26) Der er fortællinger om at man flere gange har set fly angribe de tyske stillinger i lav højde.
Efter krigen:
Befrielsen:
Røsnæs var stadig besat af tyskerne nogle dage efter befrielsen. Det skyldes at den lokale kommandant ønskede at overgive sig til Englænderne. Den lokale modstandsgruppe fandt en af deres medlemmer der kunne gå for at være en Englænder og som kunne lidt Engelsk – stykkede en uniform sammen og sendte ham derud. Han blev vel modtaget og fik en rundvisning på området. 1)
Tyskerne efterlod en del ammunition i området:
- 1.500 stk. 12,7 cm Sprg.
- 1.200 stk. 12,7 cm Pzgr.
- 5.000 stk. 37 mm Pzgr.
- 8.000 stk. 20 mm Spgr.
Pzgr. er forkortelse for panserbrydende ammunition – dvs. ammunition der er specielt beregnet til at gennembryde panser på køretøjer eller skibe. Sprg. Er forkortelsen for sprænggranater, der var beregnet til at bekæmpe infanteri og til at nedkæmpe f.eks. køretøjer o. lign. 16)
Efter krigen blev området bevogtet af 32 Danske Marinesoldater under ledelse af Løjtnant Palnes. – de boede i de forladte tyske barakker. De havde ansvaret for Røsnæs batteri og ammunitionsbygninger ved den nu nedlagte Svovlsyrefabrik 3)
xx) Rigsarkivet – efter krigen fik de forskellige landmænd mulighed for at få erstatning og med sædvanlig dansk grundighed skulle alt måles op og tegnes ned. Denne skitse er fra en erstatningssag og viser nydeligt hvordan hele kanonstillingen var indrettet.
Klagen…
Den 6. august 1945 satte gårdejeren på Røsnæsgård, Lawaetz, sig ned og skrev et brev til Marineministeriet. Brevet blev udfærdiget sammen med Søløjtnant Lods E. Jensen og var udformet som en klageskrivelse. Gårdejeren varetog ejendommen sammen med hans syv andre søskende og krigen havde i de sidste år taget hårdt på dem. Fra april 1940 mistede han området syd for gården (Vaagehøj), hvor der blev etableret plejlestation samt et område i deres have, hvor der blev etableret barakker – i alt 14.650m2. Fra oktober 1942 tog man område i fyrreskoven (barak) og plads ved klinten til signalstation – i alt 500 m2. Maj 1943 yderligere et område ved gårdens østre skel til flakskyts og lyskastere på yderligere 1.000m2. Fra oktober 1944 blev en del af hans marker nordøst for gården inddraget til kanonstillinger og de mistede 145.000m2 landbrugsareal. Dertil 2.500 m2 areal i skoven, hvor der blev anlagt barakker og to mindre områder, hvor der blev etableret lyskastere med et samlet areal på 5.000 m2. Samlet set har de gået glip af ca. 168.650 m2 skov, landbrugsjord, have mv.
Hans klage går på de mange problemer de nu uanvendelige anlæg påfører ham. Kanonstillingerne ligger så hans marker bliver delt op i små bidder – pigtråd forhindre ham i at høste, barakker i hans have er dårligt udført og udleder spildevand direkte ud i det fri. Dertil skaderne ved det meget ukrudt, der nu lystigt gror uhæmmet. Ud over de økonomiske forhold, henviser han til en fredning på området og han fremhæver specielt Vaagehøj (området der senere blev kendt for etablering af en dansk radar og hvor man i dag kan se den nedgravet bunker fra den kolde krig’s tid). I forlængelse af hans klage opfordrer han Marineministeriet til at indgå en leje eller forpagtningsordning for de områder de mener skal fastholdes. Gårdejeren modtog aldrig leje eller lign kompensation under krigen – dog fik han to hundred kroner for området i Fyrreskoven, men set i det store billede må det nok opfattes som en kuriositet. 16)
I november 1945 udtaler Kommissionen til Besigtigelse af Kystbefæstningsanlæg omkring kanonbatterierne: ”Kommissionen har besigtiget anlæggene på Røsnæs og agter at foreslå, at der i stedet for det af Tyskerne anlagte Batteri på Nordsiden af Røsnæs gårdanlægget et Batteri på Sydsiden”. Der var et ønske om at kunne beherske indsejlingen til Kalundborg Fjord og ønskede området fastholdt indtil videre. De frigav området med kanonstillingerne til nedtagelse. 16)
Krigen sluttede fredeligt og området ligger nu som et naturskønt område, med masser af muligheder for fritid i det grønne. Hvis du kommer forbi, så ta’ en tur i fyret og bagefter følg nogle af de anmærkede stier der er i området – der er stadig noget at se for den historie interesserede 😉