På højdedraget tæt ved Ebbeløkke lå et stort kanonbatteri med tilhørende radar for målafklaring. Området var indrettet som Røsnæs, nemlig med kanoner, luftværn, projektører og en radar.
Kanonerne var 4 Stk. 7,5 cm P aK 40M placeret på betonfundament (åben brisk) samt en stribe ammunitionsbunkere og beskyttelsesbunkere bag hver kanon. De var placeret på et højdedrag og ned mod klinten havde man planen området.
Der var opført en ildlederstation i beton og en række mandskabsrum af tømmer og beton. 10)
Den tilhørende tyske organisation var 3./522 M.A.A og bestod af ca. 130 mand.
Batteriet blev opført i efteråret 1944 10)
Anlægget bestod af fem dele:
- Kanonbatteri
- To projektører (et vest for batteriet og et øst)
- Lejr
- Luftværnsstilling
- Pejlestation / radar
Kanonbatteriet:
Området var på ca. 3.200 m2 og lå i åbent terræn (modsat i dag, hvor hele skrænten er vokses til) og var hegnet ind med pigtråd. Ved vejen, lige over for gården, lå hovedindgangen.
Selve batteriet indeholdte en indlederstation, fire 7,5 cm kanoner, tre ammunitionsbunkere og to 6-mands beboelses rum. Bunkerne og mandskabsrummene var gravet ned i jorden og sikret mod sprængstykker. Ovenpå lå et armeret jernbeton dække. Det var altså ikke tale om egentlige bunkere, men mere nedgravet rum med forstærkninger. Mellem kanonstillingerne, bunkerne og mandskabsrum var der nedgravet løbegange så man kunne komme rundt i sikkerhed. 16)
Først i december 1944 var anlægget skudt ind og operativt. 54)
På luftfoto af gården fra 1948 kan man tydeligt se spor efter kanonstillingerne og ildlederbunkeren ud mod stranden.
Foto er fra Det Kongelige Biblioteks samling af luftfoto, som er frit tilgængeligt.
Projektører:
Anlæggene lå ca. 500 meter henholdsvis vest og øst for kanonbatteriet. De tjente flere formål – dels kunne de belyse mål i vandet og dermed støtte indlederstationen i måludpegning og dels kunne de belyse lavtgående fly som støtte for luftværnsstillingen.
Begge anlæg var ens og var omgivet af pigtråd. Projektørerne var 150mm i diameter og var placeret på en støbt betonstandplads. De blev forsynet med strøm fra en generator hvortil der også var et lille benzindepot. Bemandingen var bosat i et sommerhus på området (det til vest). 16) Læs mere om 150cm lyskastere
Lejr:
På området hvor gården ”Egedamgaard” ligger (Den ændrede senere navn til det nuværende Ejdamgård 27) var der bygget to træbarakker og en muret barak. De var til henholdsvis beboelse og vaskerum. Hele lejr området var omgrænset af pigtråd.
I den sidste del af krigen var lejren brugt til tyske flygtninge.
Luftværnsstilling:
Ca. 400 meter vest for hvor pejlestationen var placeret, lå der en luftværnsstilling også omkranset af pigtråd. Den skulle primært beskytte kanonbatterier og pejlestationen.
Stillingen bestod af to standpladser, med hver en 20mm luftværnskanon og en barak til hver stilling, med plads til seks mand. Ved krigen slutning var den dog ikke helt bygget færdig. 16)
Pejle/radarstation:
Stationen lå på et højdedrag til venstre for landevejen, når man kommer fra Lumsås siden. Selve området var omgivet af pigtråd og bestod af et pejleapparat på ca. 2x2x2 meter (bygget af jernplader) med indbygget sender/modtager. Oven på kassen var en rammeantenne på ca. 5 x 5 meter. Kasse og antenne var nedgravet i ca. to meters dybde, så kun rammeantennen var over jorden.
I forbindelse med radarapparatet var der et nedgravet rum, sikret med jernbeton tag – i rummet var der placeret to motorer. I den østlige del af området stod der tre gamle togvogne, som var bygget om til beboelse. I to af dem boede selve mandskabet og i den anden befalingsmændene. 16)
Radaranlægget her var af type FuMO 5 og var set mange steder i Danmark under krigen. Den blev brugt til at afsøge området ud over vandet i en afstand af op til 30-40 kilometer.
Efter krigen blev anlægget nedlagt. Kanonerne kørt til Holbæk og de mange genstande fordelt blandt frihedskæmperne. 33)
Ammunitionen var opgjort til:
3.600 Spgr.
400 Pzgr.
3.600 Zündladungen A
1.250 Kopfzünder
4 Sprengpatronen
2.810 stk. patroner (til geværer) 54)