Ordrup Næs batteriet
Nord øst for Kalundborg ikke lagt fra Vig og Fårevejle
Ordrup-Næs batteriet lå ved roden af Ordrup-Næs med frit skudfelt ud over området Sejerø Bugt og Nekselø Bugt. Området startede ved Digebakken, ca. 750 meter fra kanten af Ordrup by og fortsatte helt ud, ca. 200 meter før Næsvejen stopper i dag.
I oktober 1944 påbegyndte opførslen af kanonstillinger, bestående af 4 stk. 7,5 cm. PaK 40M samt 4 stk. 20mm maskinkanoner (hvoraf to var i dobbelt affutage og to i enkelt) – og to lyskastere. Området var ellers sluppet nådigt fra krigen, men som følge af tyskernes bekymring for allierede invasion i Danmark, blev en række grunde beslaglagt. Der var 15 sommerhuse i området på det tidspunkt og de blev alle beslaglagt 18. oktober 1944 og anvendt af tyskerne resten af krigen: 10) nr. 91, 50)
Læs mere om 7,5cm kanoner og 150cm lyskastere
Følgende adresser og matrikler blev beslaglagt:
• Digebakken 8
• Sandvej 1
• Engvej 2
• Næsvej 28, 29, 31, 33, 35, 39, 41, 43, 47, 49 63 samt nr. 80
Hele området fra Digebakken og ud til spidsen blev nu afspærret og etablering af” Batterie Ordrup Naes” blev påbegyndt. Afspærringen fulgte et gammelt stengærde mellem Næsven 20, 19 og 21 og lå i hele udstrækningen på tværs fra kyst til kyst.
Efter hvad der oplyses skulle der have været enkelte tyskere i området, inden oktober 1944, men det uklart nøjagtigt hvad de foretog sig. 50)
RAF luftfoto (fra IGIS) viser tydeligt stillingerne nord for gården. Det mørke område angiver det område kanonbatteriet spredte sig på.
På skitsen herunder, ses kommisionens skitse, bilag 10
Ud over sommerhusområdet, blev Fårevejle Højskole (i dag kendt som ”Odsherred Efterskole” ca. 7 kilometer sydøst for Ordrup Næs) ligeledes beslaglagt. Der blev der etableret en egentlig lejr for største delen af de soldater der skulle forrette tjeneste i området.
Foto fra lokalarkiv. Fårevejle Højskole lige efter krigen.
Fårevejle Højskole endte ikke sin historie ved krigens slutning – området var i forvejen indhegnet og var derfor velegnet til flygtningelejr – fra 11. maj 1945 og frem til 8. juli boede der flere hundrede tyske flygtninge, hvoraf en stor del af dem var børn.
Fra Fårevejle Højskole (nu Odsherred Efterskole) er der ca. 7 kilometer. De sorte markeringer mellem Høve og Vindekilde er den rute hvor der blev gravet en stribe skyttehuller, sidst i krigen.
Arbejdet med at etablere et kanonbatteri tog ca. 2 måneder – der blev flyttet nogle huse og jævnet jord ud, bygget mere end 25 bygninger og bunkere samt etableret talrige stillinger i området. Ud over det fik området sin nuværende vej helt ud til Næs’et. Inden tyskerne kom til, stoppede den et godt stykke længere nede, men da man ikke kunne bruge de jordveje der var, måtte man etablere en solid vej næsten hele vejen ud til spidsen.
Den 21. oktober 1944 var byggeriet godt i gang og barakken (Næsvej 24) var bygget og klar til brug. Chefen var flyttet ind i sit hus (Digebakken 8) og kun en måned efter, var man færdig med ammunitionsbunkere og kommandorum så indkvartering blev så småt påbegyndt. Den 2. december var alle folk på plads og dagligdagen kunne begynde. 50) Den tyske marine enhed der blev etableret for dette område var 5./M.A.A. 522 (Ref. 9, nr. 74) og den blev sat til 119 mand. 54)
Folk skulle trænes – udstyr tilpasses og kanoner skydes ind – det sidste blev de den 21. december 1944.
Det gik stærkt med at få bygget batteriet – det estimeres at der har været mellem 100 og 150 arbejdere og det formodes at det primært var danske. (baseret på andre tilsvarende anlæg andre steder i landet) 50). Det fortælles at formanden for arbejdet med at bygge vejen var meget upopulær, fordi han arbejdede for tyskerne. Han var meget nøjeregnende og noterede alle der kom og gik – først efter krigen blev det bekendt at han var frihedskæmper og havde givet alle hans oplysninger videre til frihedsbevægelsen. 50)
Der var etableret tre observationsposter. De var opført som nedgravet stillinger til to mand og de havde et simpelt overdække af træfiner. (en ved hver af de to lyskasterstillinger og en ved Næsvej 33)
Til at lede ilden var der opført en kommandocentral. Den lå på Næsvej 43.
Der var plads til at artilleriofficererne kunne udføre de nødvendige plot og beregninger og derfra lede ilde. Der var tale om et egentligt hus, der senere er blevet revet ned.
Hoved armeringen bestod af fire stillinger med hver en 7,5 cm kanon. De var nedsænket ca. ¾ meter i forhold til terrænet og for at sikre en stabil stilling, var de monteret på et beton fundament, der var forstærket med cement støbte sokler med i-støbte brædder/jernsveller. Et fundament var ca. 4×5 meter og alt var støbt ned i ca. 3 meters dybde. I dag kan man stadig se dele af fundamentet på Næsvej 35 (privat område) 50) 16) Ud over det var der en ”paraply” over kanonerne, med sløringsnet (se foto fra Gniben) 50) Kanonerne kunne dreje 360 grader rundt, så de dækkede også et pænt stykke ind i landet 50)
Denne type kanon havde typisk en bemanding på 9 mand. Der var en kanonkommandør, som typisk var unteroffizer, en til at rette kanonen sideværts, en til at justere den i højden og en til at afskyde kanonen. De øvrige var ammunitionsmandskab.
Alt var forbundet med løbegrave og der var forberedt nærkampstillinger. Mange af disse nærkampstillinger blev registreret efter krigen, så man ved at der var gravet på følgende adresser:
Næsvej 19, 20, 21, 22 (muligvis på 30 og 33), 32, 34 samt Engvej 2.
Et af husene blev brugt til chefsmesse (Sandvejen 1) – huset står den dag i dag og er stadig i den samme families eje, som dengang det blev inddraget af tyskerne 48), men dog i noget bedre stand end dengang. 50) Efter tyskerne havde forladt huset var gulvet ødelagt, der havde været ildsted inde i stuen og panelerne var revet af og brugt som brænde. Der var skudhuller i loftet og garagen var brugt som stald. Der er efterfølgende fundet mange genstande på grunden. B.la. en lille lærredspose med officersemblemer, en kasket og patronhylstre.
Da det hele var et lille ”samfund” skulle der naturligvis være mulighed for at blive vasket. Der blev opstillet en vaskebænk af zink midt på Engen og der var planer om etablering af et vaskehus. Denne blev dog aldrig opført. I en rapport fra ”Sanitätsoffiziers beim Admiral Skagerrak fra januar 1945 er det noteret at man er begyndt at bygge en vaskebarak, men selv efter seks uger er den endnu ikke færdig. 54)
Hele området var spæret af – der var spærrelinje langs det gamle stengærde, som i dag næppe kan findes mere. Det fremgår af de gamle kort og beskrivelser at det var bygget op af sten og gik fra Næsvej 38 via nr. 20 til mellem nr. 19 og 21. (se kort skitse). Det er sandsynligt at alle stenene blev brugt som fyld i den ny opførte vej. Afspærringen gik fra vandlinje til vandlinje og blev forstærket med en meter høje jernpæle med to meter i mellem samt fire rækker pigtråd. Der var en bom over vejen og et skilt hvorpå der stod ”Achtung”. Maskingeværstillinger dækkede vejen.
Lige efter afspærringen lå et af de få huse tyskerne byggede over jorden. Det var en 40 m2 stor og 2,5 meter høj bygning opført i planker og malet i rød farve. Den lå i en naturlig nedsænkning i landskabet. Den stod helt frem til 70’erne, hvor den måtte lade livet og give plads til sommerhuse. 50)
Chefen for hele styrken boede behageligt i et nærliggende sommerhus på Digebakken 8 (Digehytten) og resten af mandskabet boede i de øvrige huse i området samt i de mandskabsbunkere der hørte til. 16) 50) Ud over det var der en mindre styrke på Fårevejle Højskole. 50)
Der blev handlet ind lokalt og der er ingen tegn på at tyskerne på nogen måde var til gene for lokalbefolkningen ud over i det nævnte område.
Jernarmeret beton og ca. 30 cm tyk. Det er taget der er hakke et stykke af. Bunkeren var beklædt med tagpap (det sorte)
Alle bunkerne er væk – enkelte er hakket i stykker, men eller er de fleste dækket til. Nu og da dukker de op, når der skal bygges eller lægges rør og kabler ned i jorden.
Privat foto, Mikael Hesselberg.
På Næsvej 35 skulle man lægge vand ind til ejendommen, men blev forstyrret at en bunker – man blev nød til at grave en del op, for på den måde at komme uden om den.
Privat foto fra Viggo Hauerberg, taget i forbindelse med gravearbejde til nyt vandrør. Bunkeren ligger kun få spadestik under jordoverfladen
Da stillingen blev etableret var det begrænset hvad der var af huse og mange af dem blev flyttet, så der var frit skudfelt stort set hele vejen rundt. I dag er hele området beboet. Der er et enkelt fundament tilbage og lidt murbrokker, men ellers er alt væk. 48) 50) 51)
Krigen i Ordrup Næs sluttede den 5. maj, med at området blev overdraget til Englænderne og kort tid efter, den 23. maj, blev det overgivet til frihedsbevægelsen og derefter af Den Danske Brigade. Oprydningen kunne begynde.
”Fjern alt farligt og alt af værdi som det første” lød ordren på. All ammunition blev samlet i bunkerne og de blev midlertidigt muret til. Der var masser af ammunition, håndgranater og landminer. Derefter blev luftværn, lyskastere og kanoner fjernet og til sidst blev området forsøgt genoprettet. Der gik dog mange år før de fleste spor var væk 48) 50). Helt op i 50’erne var der stadig adgang til mange bunkere og ikke alle løbegange var dækket til. Det var jo helt op til de enkelte husejere. De fik deres grunde leveret tilbage i december 1945, men oprydningen måtte de selv klare. Det var dog muligt at søge erstatning, via Holbæk Amt. 50)
Det var 2. kompagni fra Skalmebæk Distrikskommando Dragsholm der havde ansvaret for bevogtningen af både Ordrup Næs og Fårevejle Højskole.
Den gamle vagtjournal eksisterer endnu – mere følge når den er læst igennem.