Allerede fra de første dage i besættelsen, var de tyske styrker på Gniben. Anlæggelsen af kanonbatteri startede straks og det var operativt allerede 3. september 1940. 9)
Anlægget blev udbygget under det meste af krigen og bestod af 4 stk. 15 cm P K L/43 M 96/37 (d) kanoner som var fra det danske skib “Herluf Trolle”. De var placeret på åben brisk (dvs. på betonfundament) med sløringsparaply over sig.
Anlæg var en smule nedgravet, men åbne med jordbrystværn. Ud over det var der 3 stk. 20mm luftværnskanoner og formodentligt 1 stk. 20mm dobbeltløbet Lkv. samt 2 stk. 37mm Lkv.
Ildlederstationen og mandskabsrum var af tømmer. Ud over det var der elektricitet værksted, snedkerværksted. Skomagerværksted og et område opdyrket areal (grøntsager). Mandskabsrum under jorden.
Der er dog lidt usikkerhed om nøjagtig hvor de fire kanoner stammede fra. Bogen “Tysk Invasionsforsvar 1940-45” siger en ting og bogen “Befæstningsanlæg i Dragør kommune” noget andet. Den sidst nævne angiver af fire 15 cm kanoner blev flyttet fra Kongelundsfortet til Gniben.
Der findes flere tegninger og skitser over de tyske anlæg på Gniben.
Bemanding var på ca. 150 mand.
Den tyske organisation på stedet var 4/522 M.A.A ( i starten dog 3/508 M.A.A) og området blev på tysk benævnt som “Batterie Seelandsodde” 9)
Der var etableret en stor radiostation på området samt to pejlestationer som efter sigende skulle kunne lokalisere fjendtlige undervandsbåde. De var koblet til lyttebøjer på bunden af Storebælt. Ud over det blev anlagt en del barakker i området og etableret spærrelinjer samt udlagt pigtråd i stor stil.
17) Nationalmuseets Samlinger. Bemærk højen i baggrunden tv. Man kan tydeligt ane en stilling.
17) Nationalmuseets Samlinger.
Kanon stillinger med tydelige overdækkede løbegrave og sløringsparably over kanonerne.
17) Nationalmuseets Samlinger. Hovedporten til Gniben bevogtet af en glad soldat. Det er uvist nøjagtigt hvornår foto er taget, men det civile antræk angiver at det er taget efter krigen.
17) Nationalmuseets Samlinger.
Efter krigen var området besøgt af nogle journalister (rundvisning via orlogskaptajn Teisens), hvilket der gav nogle sjove og interessante detaljer. F.eks. var tyskernes festsal smukt udsmykker med dygtig billedskærer arbejde og en tekst: ”Durst Ist Schlimmer als Heimweh” (tørst er værre end hjemve). Da de besøgte området lå der to kanoner lå området, men endnu ikke stillet op.
Ifølge aviserne skulle der ha’ været kommunister bland de tyske soldater – de havde samarbejdet med den danske modstandsbevægelse og der var skrevet flere kommunistiske slagord rundt omkring i Gniben. Det var tydeligt at området blev forladt i hast – der var mange private ting efterladt som f.eks. breve og billeder af kærester hjemmefra.
Efter krigen og efter tyskerne var væk, blev området benyttet som flygtningelejr en kort periode, inden det blev overgiver til Marinens Kystdefention.
I 1951 blev artilleriskolen opstillet og trods nogle navneændringer undervejs, er det stadig et militært område.