Som støtte til det tyske luftvåben blev der etableret en stribe radio relæ/pejle stationer i Danmark – ved Etterbjerg opførte tyskerne en radiostation med 50 meter høje master. Masterne havde en kapacitet på ca. 12-20 telefonsamtaler og ca. 20-30 fjernskriverdepecher ad gangen. De var fordelt rundt omkring i Danmark og var rettet ind på en måde så de kunne kommunikere med hinanden og på den måde sikre hurtig overlevering af information omkring indkommende fjender.
Masten her var koblet sammen med masten i Nostrup ved Kalundborg, masten ved Horslunde og masten ved Gudme på Fyn. (ref. 66)
De blå prikker angiver ca. masteplacering på de anlæg der var koblet sammen.
Kort: 19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.
På skitsen tv. kan ses en opmærkning af området. Der er også mærket et område op ved Byskov, men dette har ikke kunne bekræftes.
Anlægget:
Det har desværre ikke været muligt at finde et kort eller skitse over hvordan området var indrettet, men der er nogle få foto og en del beskrivelser. Der var minefelt i området – i følge kort lå der ca. 1.180 miner.
”Stellung Salbey”: opførsel startede foråret 1942 med beslaglæggelse af arealer og det var operativt igennem hele krigen.
Det egentlige byggearbejde var en løbende proces igennem krigen men det er sandsynligt at de større arbejder startede op lige efter nytår 1943 og toppede maj-juli samme år. Anlægget formodes at være sat i drift i starten af august samme år (der er beretninger om at et par skoler blev midlertidigt beslaglagt samt beretninger om mange aktiviteter, materiel og mandskab i den periode – nogle af tropperne kom direkte fra østfronten).
I foråret 1944 blev der yderligere beslaglagt jord og lejrens område blev udvidet. Rundt om anlægget blev der etableret en enorm murstensmur – en såkaldt ”Splittermauer”. Helt frem til foråret 1945 blev den udbygget og kom til sidst til at består af 120.000 sten. Muren var lavet i to lag, fire meter høj og med en hurtig omregning må det betyde at der i alt var bygget 950 m2 mur. Det svarer til størrelsen på en almindelig parcelhusgrund med to lag mursten – et kæmpe arbejde. (ref.: 66)
Livet på området:
Soldaterne på området handlede lokalt – naturligvis med Borgmesterens tilladelse (ref. 66)
Der var enkelte hændelser med minefeltet, som også er set i andre områder. F.eks. havde to damer været på besøg i lejren og åbenbart forvilder sig ind i mineområdet på vejen ud – det betød et ødelagt ben og skader på resten af kroppen for dem begge. Overraskende nok blev episoden omtalt i dagspressen med angivelse af bopælsadresser for de to damer (Sønder Stationsvej og Smedegade).
Efter krigen
For de allierede var området interessant, så selve området blev først frigivet til kommunen 1. november 1945. Dog begyndte snakken om reetablering af området allerede tre uger efter befrielsen. Frem til august 1945 var der stadig tyske tropper på anlægget. I listerne med forplejning kan man se at der var tyve soldater i maj måned og ti i juli. Antal i august er ukendt, men det nævnes at der er tyske soldater frem til 11. august.
Installationerne blev delvis demonteret at Royal Air force og i oktober 1945 blev området frigivet til kommunen. Alle sten blev renset og solgt til genanvendelse, barakker nedtaget og området bragt tilbage til sin oprindelige stand.
Reetableringen fortsatte helt frem til sidste på året 1945.
Demontage af anlægget
Sagen blev startet op kort efter befrielsen – man ønskede “normale tilstande” og man ville gerne give jorden tilbage til rette ejermand. Ud over det var der, allerede 24. maj, udsendt en skrivelse fra Arbejdsministeriet om at nedlægge anlæg og opfylde tankgrave. Det sidste var der ikke i Slagelse – der var nogle enkelte skyttehuller, men det så man ikke som et problem.
Den 26. september 1945 var Royal Air force væk og plan for reetablering af området godkendt af Civilingeniør Raum ved Beskæftigelsescentralen. Der var et ønske om at genbruge barakkerne i Korsør (der var vareknaphed) og derfor gik man strakt i gang med at nedbryde de kraftige vægge. Murstenene kunne genbruges og sælges, hvorfor den lokale politimester blev blandet ind i sagen (det var dengang politimesteren der tog sig af indsamling, fordeling og salg af “løsøre” fra de slagne tyskere)
16. oktober søger Slagelse Byråd om tilskud til reetablering af området. Det blev opgjort til (i datidens kroner) ca. 10.000,- DKK. 8. november kom der svar men med sædvanlig dansk grundighed havde man opdaget at der i budgettet var sat penge af til uforudsete udgifter – det kunne man naturligvis ikke imødekomme, så tilskud blev vurderet til 8.600,- DKK (igen i datidens kroner)
Slagelse Byråd henvender sig atter en gang til ministeriet og oplyser at det er blevet dyrere end anslået og får kort tid efter godkendt en forhøjelse af tilskud så man i alt får dækket arbejdsløn mv. til håndværkerne for 16.600,- DKK
Der var to træbarakker der havde værdi. De blev nedtaget ved årsskiftet 1945-46 og flyttet til Korsør, hvor de blev brugt i flygtningelejren.
Afregningen: I april 1946 var man nåede så langt at man kunne gøre boet op, overfor politimesteren:
- Ca. 100.000 stk. brugte mursten.
- 1 mindre arbejdsskur og en defekt kakkelovn
- Et mindre antal brugte cementrør
- En del telefonledningsisolatorer på bærejern
I arbejdløn for at nedbryde muren var der afregnet (via “Arbejdsmændenes Fagforening for Slagelse og Omegn):
58.000 stk. sten. Renset og stables á 16 kr. pr. stk.
15.000 stk. sten. Renset med cement på á 26 kr. pr. stk.
29.000 stk. sten. Optaget fra jord og renset á 20 kr. pr. stk.
(I datidens kroner)
Der blev brugt i alt 965 timer på opgaven og 11 arbejdsmænd var i gang.
Ref.: 72, Rigsarkivet
Ref.: 72, Rigsarkivet
Optegning af muren rundt om barakkerne udfærdiget i forbindelse med vurdering af nedrivningen.
I dag er området bygget til med motorvej og huse, så der er intet efterladt. (ref. 66)