Hasselø¸ By, FAULTIER
Større radaranlæg – “Flugmeldemess Stellung 2. Ordnung” drevet af 25/Ln-Rgt 222 og 32/Ln-Rgt 222 og med kodenavnet “FAULTIER”
Tyskerne havde kodenavne for de forskellige anlæg og de brugte som regel dyrenavne med et forbogstav der svarede til områdets stedbetegnelse. I dette tilfælde “F” for Falster og “Faultier” som er et dovendyr på dansk.
I sommeren 1942 var tyskerne i fuld gang med at etablere en stribe varslings og radioanlæg til Luftwaffen. De allierede var begyndt at bruge ruten over Danmark til deres bombetogter i de besatte lande og kunne den vej nemt ramme langt nede i Tyskland.
Hvert anlæg kunne dække et lille område og kunne, ud over at identificere evt. flyvemaskiner, også anvendes til at guide jagerfly med.
121) Bundesarchiv, RHM III/215K
De to sydligste stillinger “YP” og “FZ” ses igen meget tydeligt på luftfoto. Den ene (YP) er cirkulær og den anden (FZ) mere oval.
Den cirkulære (YP) er en Y-linje
Den anden der er mere oval og med flere bygninger er en Freya-Käthen radar
En Y-linje er to eller flere master der er koblet op til en radio sender/modtager samt et pejleapparat.
Masterne sender et signal hvert 20 sekund og dette signal returneres automatisk af jager-maskinen. Derved kunne man beregne afstand og så havde man grundlaget for at kunne dirigere jagermaskinerne hen mod de fjendtlige fly.
Radar af typen “Würzburg Riese” (WR, stilling nordvest)
Luftfoto fra RAF viser meget tydeligt radar i centrum og et ovalt “sikkerhedsområde” samt en eller flere bygninger.
(området er streget op for at gøre det mere tydeligt)
Würzburg-Riese radaren var en radar som kunne bruges til at samle data, til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål.
Radaren var placeret på et sekskantet betonfundament og blev forsynet med strøm fra en nærliggende generator.
Betjening af radaren foregik fra en kabine bag parabolen og der var typisk på 7 mand.
I forbindelse med radaranlæg var der etableret nogle barakker, som var kamufleret som gård-bygninger.
Luftfoto viser tydeligt den store barakby – i dag er der intet tilbage.
Flygtninge
Kort efter krigen sluttede besluttede man at Hasselø lejren skulle omdannes til at huse de mange flygtninge. Faciliteterne var tilstede og man fik flytter mange barakker og udstyr fra andre nedlagte lejre hertil.
Frem til foråret 1947 fungerede området som flygtningelejr.
I den sidste del af krigen var de tyske flygtninge spredt over forsamlingshuse, skoler og andre offentlige som private bygninger. For at få styr på de mange flygtninge blev de samlet i midlertidige lejre og igen sendt videre derfra, efterhånden som der kom styr på tingene.
Hasselø havde en forholdsvis stor lejer til de mange tyske soldater der arbejdede på området, så det kunne nemt udvides. Barakker fra andre militære områder blev nedtaget og flyttet mere eller mindre en-en og sat op i Hasselø.
De mange barakker blev sat op af lokale arbejdere og man forsøgte at standardisere forholdende så godt man kunne.
Da der var flest var der 7.500 personer i lejren. De havde en 100 meter lang barak til vaske- og toilet forhold og måtte forrette deres nødtørft i en lang rende. Der var ikke opdelt mellem køn, men i forhold til de vanskelige forhold i Tyskland, havde de det godt.
Der var gudstjenester hver dag og man havde et sygehus.
Resterne fra krigen
I 1995 blev museet Falsters Minder kontaktet af en privat person der havde et skur på hans grund, han mente var fra krigens tid. Skuret var forholdsvis lille og var beklædt med metal inden i. Skuret blev brugt i forbindelse med et radiopejletårn og det antages at være det eneste skur der er bevaret, af den type. I dag ligger det skilt ad i museets arkiver.
Lige efter krigen blev radar kabine solgt til skrot – der var en kunstner (Niels Nilsson) der købte de to kabiner og fik dem fragtet til Marienlyst, hvor han lavede et mindre sommerhus ud af dem. Om det eksisterer endnu, vides ikke.
Kilder:
82) http://imaps.mapserver.dk/ RAF 1945
89) Lokalhistorisk Arkiv, Væggerløse, lokalt foto af den ene radar.
109) “Spor i Falsters kulturlandskab efter tysk aktivitet under besættelsen”
Materialet er taget fra Hasselø beboerforenings webside samt fra SES’s materiale (både bog og webside – med tilladelse, 64 M. Svejgaard)
Ud over det er der taget noget materiale fra siden omkring Skovby, da der var et tilsvarende anlæg. Foto er bestilt og der er bestilt en del skriftligt materiale, så der kommer mere om kort tid. Enkelte steder er tekst taget direkte, der hvor det kan forsvares (f.eks. beskrivelsen af kunstmaleren)