Skovby – FAUN
(Lw Nr. 68)
Allerede i 1942 begyndte arbejdet ved Skovby. Der blev etableret en lyttepost med flere bunkere og barakker.
Senere blev der etableret radar station og flygtningelejr efter krigen.
Det var en meldetjeneste med den tyske betegnelse “Flugmeldememess Stellung, 1. Ordnung”
14. maj 1942 begyndte det egentlige bygningsarbejde. Der blev støbt fundamenter og etableret to underjordiske barakker/bunkere. De blev bygget således at taget var i jordhøje. De beslaglagte områder nåede op på 37,9 ha
Da det var fuldt udbygget bestod det af ca. 50 barakker, 2 udsigtstårne, jordbunkere mv. Nogle af barakkerne var endda muret op i sten.
Det er vurderet at hele anlægget blev betjent at 250 tyske soldater og ca. 100 kvinder.
Området var indhegnet med pigtråd, havde en kanon og et eller flere antiluftskyts. Det vides med sikkerhed at antiluftskyts fik nedlagt en enkelt allieret flyvemaskine.
Efter urolighederne i august 1943 blev området udvidet og der blev etableret egentlige spærringer ved indfaldsvejene.
Det vides at der blev gravet skyttegrave og muligvis også udlagt miner.
Som det kan ses på RAF luftfoto fra 1945 herover, var det et forholdsvis stort område.
Lejren var ikke kun en radar og lyttepost – den blev også brugt til voldsomme afhøringer af anholdte og som interneringslejr.
Ellers fortælles stort set det samme som ved andre anlæg – tyskerne handlede lokalt og holdt sig for sig selv. Der var kun få hændelser mellem de tyske soldater og civilbefolkningen.
Overordnet bestod anlægget af:
- 1 stk. FuMG 404 II Jagdschloss II
- 1 stk. FuMG 401C Freya LZ
- 1 stk. FMG 41 G (k1(2 oder 3)B) Käthen A (B ellerC)
- 1 stk. FuSE 65 Würzburg-Riese (Werksnummer M 2)
- 1 stk. FuSE 65 Würzburg-Riese mit Gema Zusatz (Werksnummer M 1)
- 2 stk. Y-linier
Lejren var en del af en større række tilsvarende anlæg fordelt over hele landet.
Enheder på området:
17. Flugmelde-Leit Kompanie blev senere nedlagt over personel overgik til Ln-Rgt. 222. Luftnachrichten-Regiment 222, III. AbteilungLuftnachrichten-Regiment 222: Etableret 2.9.44 i Skovby fra staben fra VII./Luftnachrichten-Flugmelde-Regiment 101.
20. Schwere Flugmelde-Leit Kompanie blev oprettet udfra 17./Luftnachrichten-Regiment 212
Disse enheder var også en del af “Fluko Odense”
Radaranlæg på området
FuMG 404 II Jagdschloss II – foto er fra FAUN og som det kan ses var det en ret stor radar installation.
Radaren var lidt af en nyskabelse – den var udformet således at den kunne dreje rundt, modsat stort set alle andre radartyper fra den tid. Typer her kunne ikke se højde på fly, men kunne identificere fly hele vejen rundt i en afstand af op til 200 km.
- Antennebredde: 24 m
- Antennehøjde: 5 m
- Samlet højde inkl. bygning: 12 m
- Vægt: 25-40 tons
FuMG 401C Freya LZ
Foto er fra Skovby. (privat arkiv)
Freya var en stationær radar – dvs. den drejede ikke rundt, som vi kender det fra i dag.
Den fungerede på den måde at den sendte en stråle ud der hvor den nu var sat og man kunne så dreje det lidt og så sende en ny stråle ud.
Man kan sammenligne det med at stå med en lommelygte og lyse og håbe man finder noget.
Når der var bid, overtog Würzburg radaren.
Denne type havde en rækkevidde på op til 160 km.
FuSE 65 Würzburg-Riese
Foto er fra Skovby. (privat arkiv)
Würzburg-Riese radaren var en mere nøjagtig radar som kunne bruges til at samle data til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål.
Den fungerede lidt på samme måde som Freya og havde mandskab kabine bag den store runde antenne.
Würzburg-Riese radar – også fra Skovby, men fra en anden vinkel. Bemærk det karaktariske fundament – dem er der stadig mange af rundt omkring. (foto: privat arkiv)
Y-linie – herunder er vist en typisk opstilling af en Y-linie (principtegning)
Y-linjer er et kapitel for sig selv – det var en stribe master der kunne indsamle data fra flytrafik, således at man kunne identificere fly. Disse oplysninger kunne man give videre til FLUKO der derefter kunne lede de tyske jager maskiner mod deres mål.
Foto herunder er taget efter krigen og viser området mens det var flygtningelejr. Du kan se om du kan finde “T” bygningen (6) og den aflange bygning vedsiden af (1) – det var en del af “Y-linien”
Luftfoto, Kgl. Bibliotek. (afskåret i forhold til original foto). Foto viser omfanget at flygtningelejren taget lige efter krigen. Der var ca. 1.200 i lejren da der var flest. (81). Som det kan ses var det meget stort område. Eneste “rest” er bygningen på den anden side af vejen – den står der endnu.
Væggene er armeret og tykke som på en bunker. Det var kommandobygningen for lejren og den blev senere anvendt som vagtcentral for bevogtningsstyrken.
81) Palle E. Petersen
Tyske flygtninge
Lejren blev omdannet til flygtningelejr efter krigen. Den blev udvidet og fyldt op med ca. 1.200 flygtningen frem til ca. 1947. Derefter total nedlagt og landbrugsjorden givet tilbage til dens retmæssige ejere.
De første flygtningen ankom til lejren den 28. september 1945 (300 personer) men da der var ryddet godt op i lejren, var alt inventar stort set væk og de første fik en slem oplevelse. Forholdene blev kritiseret, hegnet rundt om lejret fikset og der blev oprettet et vagtværn. Ved nytårstid var lejren op på 844 personer og man var begyndt at modtaget barakker fra nogle af de andre lejre rundt omkring, som blev nedlagt i stor stil.
1. april 1946 var lejren færdig (som på foto)
Opgørelse fra 25. maj 1945:
- 1.148 flygtningen fordelt på:
- 184 mænd (hvoraf de fleste var gamle)
- 585 kvinder fra 18 år og opefter
- 246 børn mellem 14 og 18 år
- 126 børn under 14 år
Opgørelse fra 1. august 1946:
- 553 fra Østpreussen
- 263 fra fristaden Danzig
- 241 fra Pommern
- 26 fra Berlin
- 29 fra Mark Brandenburg
- 16 fra Polen og resten op til de ca. 1.200 var fra resten af Tyskland, Estland og Letland.
Beboerne i lejren havde naturligvis pligter – der blev byttet mellem lejrene, så hvis der manglende en tømre et sted og man manglede en sygeplejer, byttede man.
Der var ordensregler – der skulle være ro fra kl. 22 til kl. 8 og middagshvile fra 13 til 15.
Hver lørdag kl. 16 var der inspektion af lejrchefen.
Lejrchefen var særdeles afholdt. Lejren var et flot eksempel på at man både kan internere folk og samtidig give dem den frihed alle har brug for. Der var flotte haver, skole og børnehave. F.eks. blev børnene opfordret til at skrive stile – disse stile er i dag opbevaret i Landsarkivet for Sjælland. (150 stk.) Der blev arrangeret sangaftener, teater, dans og meget mere – lejrchefen var en aktiv deltager og havde tit inviteret gæster. Der var skaffet høvlebænke så man kunne lære snedkerfaget og der blev fremstillet legetøj til lejrens børn.
Julen (1946) blev holdt med gran, fællessamling, teater og uddeling af godter.
Den lokale præst afholdte de kirkelige handlinger.
Sundheden i lejre var i top – der var kun 1% syge, hvilket var usædvanligt i forhold til de andre lejre i landet.
Maden:
Hver person fik:
Morgenmad:
Te
Brød (rugbrød og sigtebrød)
Middag:
Varm ret (f.eks. stegt torsk, gullasch, ærtesuppe, sild, kartofelsuppe, frikadeller og søndag grydestegt oksesteg)
Aften:
Brød eller mælkesuppe
I oktober 1946 overtog Rigspolitiet overvågningen af lejren – det var ikke uden udfordringer. De mente at lejren skulle ha’ en ekstra gang pigtråd, hvilke blev opfattet nedværdigende af lejrens beboere.
Der opstod episoder med vold mod lejrens indsatte og der blev strejker. Lejrchefen fik glattet det ud og politiet måtte pænt holde sig uden for lejren.
Sidst i oktober 1946 blev de første bedt om at pakke og gøre sig klar og den 6. februar 1947 var de sidste på vej hjem til en ukendt skæbne.
Lejrens kommandant Kaptajn Strøjer tog pænt afsked med de sidste og holdt en tale for dem.
En lille folk blev tilbage og hjalp med at demontere lejren – den 21. april drog de hjem og den vellidte Kaptajn fik andre opgaver.
Kilder:
Luftfoto: 19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission
82) RAF 1945 Luftfoto
59) https://www.gyges.dk/ (af forfatteren ”Michael SES Svejgaard”), med tilladelse
xx) Jagdschloss radar – Wikipedia
68) “Tyske beslaglæggelser i Odense og Assens amter…”
Ref: Lettere omskrevet fra 81) Petersen, Palle E. “Skovby-lejren – Tysk radar- og pejlestation og flygtningelejr”. Sletten (Hans Henrik Jakobsen (red.)). Bogense: 2001.
80) DAWA (deutschesatlantikwallarchiv.de)