Der er endnu ikke fundet et kort eller skitser over placeringerne, så det eneste jeg har at gå ud fra er nogle beskrivelser.
Området de fire – måske fem tårne skulle ha’ stået på var den gamle DSB-færgehavn. Den lå inde i Nyborg by og fyldte en del.
Havnen, skibene og ikke mindst færgerne var absolut nødvendige for tyskerne – ud over det lå (og ligger stadig) et raffinaderi som producerede olie og benzin til krigsindustrien.
Da der havde været luftangreb på Nyborg før, opførte man nogle flaktårne som beskyttelse. Over på den anden side (Korsør) og lidt nord for Nyborg lå radarstationer, som skulle være med til at varsle mod angreb. Nyborg var sikret.
Efter krigen:
Da området var ejet af DSB, var reglerne ganske klare – alt er DSB’s ejendom.
Den lokale Politimester var dog ikke helt tilfreds, så han kaldte Overbaneformand O.M.K fra Nyborg Station ind til afhøring, lørdag den 12. januar 1946. Det blev forklaret at der var fire tårne med beboelse og samt en yderligere beboelsesbarak på færgeområdet. De blev alle fjernet omkring 1. december 1945 efter ordre fra 2. distrikt, Århus.
Det ene flaktårn stod ved Kulgården og blev sendt til Odense Station til anvendelse som signalpost.
Et tårn var anbragt ved 4. færgeleje ved enden af depot sporet og det blev sendt til Grindsted for beboelse (af en baneformand.)
Det tredje tårn og en beboelsesbarak stod mellem 1. og 2. leje og blev afleveret til internatet (formoder det er flygtningelejr) som vagttårn og barak sent til Vejle – igen som beboelse for en Overbanemester.
Det fjerde tårn og en barak stod på Tyremolen i færgehavnen – tårn blev fjernet med på afhøringstidspunktet stod barakken stadig og blev anvendt som beboelse for en banearbejder.
I afhøringsrapporten fremgår det at alt var meget medtaget og at der intet var i barakkerne. Selv døre og vinduer var slået itu.
Det har heller ikke været muligt at finde ud af hvilke bevæbning der blev anvendt i tårnene, men meget tyder på at det var 20mm maskinkanoner.
Det femte tårn har jeg ikke fundet en placering til endnu, men det er tydeligt at det ikke stod på færgelejet. Hjælp ønskes! Det omtales i en rapport fra den lokale modstandsbevægelse, men i listen over skyts indsamlet fra tyskerne var der kun fire 20mm maskinkanoner.
Kilder:
78) Modstandsbevægelsen, Nyborg Afsnit (enkelte del af arkiv)
Nyborg Afsnit (enkelte del af arkiv)
RAF luftfoto, 1945