Flygtninge i Nyborg

De tyske flygtninge i Nyborg

I krigens sidste år ankom flygtninge i ti tusindvis til Danmark – en del blev indlogeret i Nyborg.

Den 12. – 13. marts 1945 begyndte man for alvor at se de mange flygtninge i bylivet og mange skoler blev rømmet 

Ved en optælling 8. maj 1945 kunne man se følgende tal (ca. 4.155 personer):

  • 352 på Børnehospitalet
  • 700 på Birkehovedskolen
  • 500 ved Nørrevold
  • 45 på Søholm, Strandalleen
  • 80 på Vandrehjemmet
  • 62 på Nyborg private Realskole (3/5 del blev beslaglagt)
  • 303 på Feriehjemmet “Knudshoved”
  • 788 ved Holckenhavn
  • 104 på “Skærven” (restaurant og dansested)
  • 466 på motorskibet “Minden”
  • 249 fordelt i Ørbæk sogn
  • 141 ved Refsvindinge
  • 69 i Skellerup
  • 88 i Ullerslev
  • 270 i Årslev

Realskolen Vestervold blev anvendt som lazaret og strandhotellerne blev omdannet til epidemiafdelinger.

Igen den 19. maj blev der lavet status: i alt 6.000 tyskere heraf 450 marinesoldater. (tal er både flygtninge, soldater og andre civile tyskere). Der var ny flygtninge på “Industrien” (5. maj til 27. juni), Arbejdsforeningen, Teknisk skole, Døveskolen, Christianslund og FAF’s havnepakhus.

Kostplan for flygtninge, lige efter krigen, lå på 1.250 kalorier om dagen. Den blev dog hævet til 2.035 den 24. maj 1945. Flygtningen blev holdt skarpt adskilt fra de lokale og var under bevogtning – de måtte selv sørge for madlavning og andet praktisk.

Til sammenligning er der ca. 840 kalorier i en pizza og ca. 215 kalorier i en halv liter sodavand. 

Ud over flygtningen var der også Russiske flygtninge – de var indlogeret i et træskur ved havneterrænet. I praksis var de blevet efterladt til deres egen skæbne. De fik dog hjælp fra de lokale og i den forbindelse udtrykte de deres tak ved deres afrejse den 12. juni 1945.

Det tog lang tid at få rømmet de mange beslagagte lokaler for flygtninge. De blev samlet i større lejre og efterhånden kunne dagligdagen komme tilbage til Nyborg. Dog skulle der renoveres og gøres klar, så først efter nytår 1946 var de sidste klar til brug. Der er begravet 68 flygtninge (heraf 36 børn) på kirkegården.


Kilder: 79) “Nyborg under besættelsen”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *