I 1941 blev de første områder beslaglagt af den tyske besættelse styrke. Området dækkede ca. 10 ha og i alt 14 gårdejere blev påvirket af beslaglæggelserne. Området ligger højt, er kuperet og har et perfekt udsyn over vandet så indsejlingen til Lillebælt, Storebælt og Odense Kanal kunne overvåges. Lodsejerne fik dog lov at dyrke noget af jorden, som blev brugt til gulerødder, korn og kartofler.
I forbindelse med at Danmark overgik til “Operationsområde” 1. maj 1942, begyndte opførslen af en række militære installationer i Danmark – Fyns hoved blev et kanonbatteri med radar og over hundred soldater.
Området var velegnet, da det dels ligger højt og at man dels har frit overblik over bælterne.
I starten var der radaranlæg og senere kom store 15cm kanoner til. (ref. 70. Historisk atlas)
Kort viser kendte placeringer af barakker, radar og kanonstillinger. Cirkel indikerer radar/kanonstilling og firkant er barak. Jægerhotellet ligger ikke langt fra hvor barakken er angivet.
I starten blev der etableret en lyttepost på Bæsbanke. I starten boede mandskabet i amtslæge Herups hus og både soldater og officerer spiste på Jægerhotellet. Senere blev også Blikhotellet taget i brug.
Et år efter i 1942 blev der opført en radarstation af typen “Freya” (se foto tv) – de havde en rækkevidde på 80 km og dækkede fint Storebælt. I forbindelse med radaren blev der opført en barak til generatoren. Umiddelbart ved siden af barakken, blev der opsat en luftværnskanon (type ukendt)
Radarstationen var underlagt Krigsmarine og var en del at et større rapporteringsnetværk (Flugmelde, Flum). Her på Fyns Hoved blev den etableret allerede i oktober 1940 og var opsat på et beton fundament ude i det fri.
Type: FuMO 301 også benævnt Freay
Enhed: 7. Mar. Flum. Abt. 522
Foto herover med tilladelse: http://www.gyges.dk/kriegsmarine_radartypes.htm
Foto er fra Fyns Hoved og viser radar uden antenne. Selve antennen var en stor firkantet gitterkonstruktion og var placeret på den stålkonstruktion man kan se, der er lagt ned. Radarens operatører var placeret i selve maskinen, så det var en kold fornøjelse om vinteren og en varm fornøjelse om sommeren. Data blev sendt til enten Odense eller København.
Området oplevede krigen på nært hold: den 21. april 1944 blev nogle allierede flyvemaskiner beskudt fra området, men det fandt de sig ikke i – de lavede et drej og beskød hele området med maskinkanoner. En enkelt gård i området fik i den forbindelse “huller i taget”. Der har også været kastet brandbomber mod området.
Ikke langt fra radar og generator blev der opsat en række træbarakker til ca. 120 mand. De blev opført som en naturlig del af det senere kanonbatteri.
Foto tv.: 76) Stubberup Lokalarkiv
Det viser de barakker der var opsat – det var standard løsninger med plads til vagt og kanonmandskab.
Området er meget kuperet, hvilket tydedeligt kan ses på stien der fører til og fra barakkerne.
Der blev forberedt for fire kanonstillinger for 15 cm. kanoner. De var placeret med ca. 200 meter i mellem dem.
Der var store problemer med at transporterer det tunge materiel ud til området, så der blev etableret en ny vej, som den dag i dag er i brug. Det var meget besværligt at få kanonerne monteret så ammunitionen nåede aldrig til området, inden krigen sluttede.
76) Stubberup Lokalarkiv – der er beretning om at den kun var den ene kanon der blev opstillet, men foto viser vist noget andet – man kan skimte kanon løb i baggrunden.
Lidt fra kanonerne havde man opført en depotbarak, delvis ind gravet. I dag kan man fornemme skrænten.
I følge fortællingerne var det en blandet skare af tyskere. Nogle var fra Østrig, Slesvig, nogle fra Polen, men alle havde de et tåleligt forhold til lokalbefolkningen.
Ikke langt fra Fyns Hoved lå Martofte Station – under krigen var der konstant to vagter stationeret der.
Officererne fra Fyns Hoved holdt til i Odense en stor del af dagen og om aftenen kom de så tilbage til området, godt fulde.
Enhed: 10./M.A.A.522
Bevæbning: 4 stk. 15 cm S.K. C/28 anlagt efteråret 1944
Luftværnsskyts: Sandsynligvis 8,8 cm, da man senere har fundet granater i området af denne type.
ref.: 10)
En af kanonerne er i dag placeret ved Ebeltoft Marineforening.
Hvis man sammenligner foto fra krigen og foto herunder, kan man se at den har fået en overdækning. Den del er sansynligvis fra tiden på Langelandsfortet.
Foto venligst fra Peer H. Vestager
På befrielsesdagen forsøgte de lokale modstandsfolk at få tyskerne til at overgive sig – det ville de ikke, så området blev først frit den 11. maj 1945, da englænderne kom. Befrielsen forblev ikke ublodig – den 5. maj 1945 var nogle tyske soldater på vej tilbage til området, efter en tur til Kerteminde. De lokale modstandsfolk forsøgte at stoppe dem, en uden held. Der blev åbnet ild og en tysker blev i den forbindelse dræbt. Han blev begravet i området – fik et trækors og sin hjelm på toppen. Senere blev han flyttet til Stubberup Kirkegård og igen senere til Tyskland. Før der var der også to andre tyskere der blev begravet på Stubberup Kirkegård, men det vides ikke om de omkom i dette område.
Englænderne fjernede radaren, men resten blev lagt op til de lokale lodsejere. De havde fået en mindre leje under hele krigen og fik efterfølgende erstatning fra staten. Bunkerne blev spængt (med en undtagelse) ref. 68)
Arealet blev først frigivet til lodsejerne den 1. januar 1948.
Foto lige efter området blev befriet af englænderne – som det kan ses er det en engelsk panservogn og på den, en tysk officer.
I dag kan man finde lidt betonrester i det område hvor en af kanonerne stod, men ellers skal man være kendt i området og kendt med områdets historie, før man kan fornemme de rester, der er i jorden.
Ser man området i dag, kan man nemt forstå hvad udfordringen var – der er bakker, skrænter og uvejsomt terræn. Selv i dag ville det være en kæmpe opgave at få noget så stort monteret i et så kuperet område.
39) privat foto, Mikael Hesselberg. Foto tv. er set fra Fyns Hoved mod Sjælland – man kan nemt se bakkerne hvor kanonstillingerne var placeret.
Der hvor reference ikke er angivet: Tekst og forklaringer/fortællinger er baseret på mailkorrespondance fra Stubberup Lokalarkiv (ref. 76) og “Cartha” 1989 (ref. 73). Note om de senere fundne granater er taget fra opslag på TV2 (ref. 74)
68) “Tyske beslaglæggelser i Odense og Assens amter 1940-1945”, Hans Henrik Jakobsen, Odense 1980.
19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.