Da anden verdenskrig startede i Europa, etablerede Søværnskommandoen 72 kystudkigsstationer overalt i landet. Dette var primært for at vise omverden at Danmark ville sikre sin suverænitet og neutralitet.
Deres primære opgave var at observere skibstrafik i de danske farvande.
Lokalt var de underlagt de stedlige marinedistrikter og i rigtig mange tilfælde var de underlagt distrikt fyrmesteren, der havde fået denne opgave ved siden af hans normale arbejde for Fyrdirektoratet.
I 39 tilfælde var det også den lokale fyrmester der fungerede som observatør, mens det de andre steder var kontraktansatte.
Stationerne fortsatte med at fungerer igennem det meste af krigen, indtil august 1943 hvor den danske hær og søværnet blev taget. Dog var der en kort pause i dagene omkring besættelsen og flere stationer fik ændret placering ligesom enkelte fik tysk bemanding.
De tre kystudkigsstationer på Langeland var under ledelse af fyrmester Brandt Petersen på Keldsnor fyr og lå placeret på Keldsnor fyr, Snøde Øre (ledet af fisker Ib Jensen) og Ristinge (ledet af en tidligere søløjtnant fra Marstal). De var dansk bemandet, dog etablerede tyskerne en ekstra post kun nogle få hundred meter vedsiden af den i Snøde Øre.
Udkigsstationerne var bemandet med tre vagthold af to mand og havde telefonisk kontakt til den lokale efterretningsstation, som i dette tilfælde var placeret på Keldsnor fyr.
Ud over det vides at der blev oprettet en station på Tranekær.
I august 1943 blev alle nedlagt, uden dramatik eller indgriben fra de tyske styrker. Det foregik på den måde at hver station blev ringet op og fik ordre om at nedlægge den respektive station. Ud over det skulle de samle relevant materiale.
Ref.: 88), “En dråbe i havet, Langeland under 2. verdenskrig”