Større radar anlæg – “Flugmeldemess Stellung 2. Ordnung” drevet af 19/Ln-Rgt 222 og 4/Ln-Rgt 232 og med kodenavnet “AAR”
Tyskerne havde kodenavne for de forskellige anlæg og de brugte som regel dyrenavne med et forbogstav der svarede til områdets stedbetegnelse. I dette tilfælde “A” for Ærø (der er ikke “Æ” i det tyske alfabet) og “AAR” som er ørn på dansk. (i følge Wikipedia er Aar en mere poetisk udgave af Adler, som betyder ørn)
I sommeren 1942 var tyskerne i fuld gang med at etablere en stribe varslings og radioanlæg til Luftwaffen. De allierede var begyndt at bruge ruten over Danmark til deres bombetogter i de besatte lande og kunne den vej nemt ramme langt nede i Tyskland.
Hvert anlæg kunne dække et lille område og kunne, ud over at identificere evt. flyvemaskiner, også anvendes til at guide jager fly med.
Anlæg på området bestod af:
- Barakanlæg til indkvartering mv.
- En Freya LZ(B)
- En Freya-Köthen
- To Würzburg Riese
- To Y-linier
Området vest for lejren bestod af en WR radar, tre udkigstårne, to barakker/skure, hundehus og selvfølge et lokum.. Enkelte af barakkerne var godt kamufleret og omgivet af jordvolde for at mindske evt. skader ved luftangreb.
Syd for lejren lå yderligere en SR radar og to kamuflerede barakker, endnu et hudehus og denne gang to lokummer. Dertil to ammunitionsbunkere, let nedgravet. Alt var forbundet med stier og løbegrave.
82) http://imaps.mapserver.dk/ RAF 1945
Luftfoto viser tydeligt området med de to Würzburg radare og et forholdsvis stort barakområdet. Områderne for Würzburg radar er streget op for forståelsens skyld.
Würzburg-Riese radaren var en radar som kunne bruges til at samle data, til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål. Radaren var placeret på et sekskantet betonfundament og blev forsynet med strøm fra en nærliggende generator. Betjening af radaren foregik fra en kabine bag parabolen og der var typisk på 7 mand. I forbindelse med radar anlæg var der etableret nogle barakker.
Ved Kongshøj stod en Freya radar omgivet af en firkantet sten mur, to barakker, et skilderhus, tre skure nedgravet i jorden og et lokum samt et påbegyndt fundament til en maskinkanon.
I Risemark stod endnu en Freya rader ligeledes omgivet af en stenmur. Dertil tre barakker, lokum og et skilderhus.
Ref.: 90) “Ærø besat)
AAR, barak
Lejren ved Tranderup, relæstation
Til dette forholdsvis store anlæg blev der oprettet en lejr opført af lokale håndværkere. De fleste barakker blev opført i træ, men seks-otte barakker blev opført i sten.
I lejren var der bosat en del kvinder, som primært fungerede som hjælpe personale til radio og kontor opgaver. De var bosat i den sydlige barak. Det antages af der var op til 50 personer i 1943 og 75 ved krigens afslutning.
I selve lejren var der etableret sik-sak løbegrave som formegentligt hav været tænkt som beskyttelsesområde ved luftangreb. Der kom fly med post til området – det landede i nærheden af lejren.
Skydeøvelser blev afholdt nordvest for lejren og omegnes børn samlede ivrigt tomme patron hylstre.
Lejr chefen (Løjtnant Wilhelm Rottgardt) var også kommandant på øen og havde bla. til opgave at rykke ud ved f.eks. flystyrt og uroligheder.
Ref.: 90) “Ærø besat”
Alle kortudsnit: 19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.