I Området lidt syd for Olsker lå et større radar anlæg kendt som “Skrubbelejren”
Tysk betegnelse: Flugmeldemess Stellung 1. Ordnung BOCK
Enhed: 8/Ln-Rgt 214 & 21/Ln-Rgt 221
Tyskerne havde kodenavne for de forskellige anlæg og de brugte som regel dyrenavne med et forbogstav der svarede til områdets stedbetegnelse. I dette tilfælde “BOCK” som er en buk (gedebuk eller vædder)
I sommeren 1942 var tyskerne i fuld gang med at etablere en stribe varslings og radioanlæg til Luftwaffe. De allierede var begyndt at bruge ruten over Danmark til deres bombetogter i de besatte lande og kunne den vej nemt ramme langt nede i Tyskland.
Hvert anlæg kunne dække et lille område og kunne, ud over at identificere evt. flyvemaskiner, også anvendes til at guide jagerfly med.
FuMG 62 Wurzburg Riese Radar ved Krusegård i Rutsker. Den nøjagtige placering er lidt usikker, men det formodes at den lå hvor vindmøllerne står idag.
Lige under denne, lå der en 40 meter høj roterende stålgitter mast, med Fire Freya radar antenner monteret. Stålgittermasten blev støttet af tre stålwirer, der var forbundet fra mastens top til store betonankre. Radaren havde en rækkevidde på op til 190km, såfremt flyene var i 6.000 meters højde. Radaren fik lov til at stå i mange år efter krigen.
Lidt længere nord-øst (i trekanten “Knarregårdsvej” og “Bredegadevej” lå en FuMG 404 / FuG 404. Det var en den af en Jagdschloss. Efter krigen da russerne kom, blev radarstationen ribbet for elektronik, med hjælp af (tilfangetagne) tyske radarspecialister.
Øst for Bredegadevej lå en Freya LZ A, JASMIN og en Würzburg-Riese, LINDWURM. E-radar. Den sidste var opstillet ved Sdr. Muregård, Klemensker. Parabolantenne 7,5 meter i diameter og anlægget havde en rækkevidde på 80 km. Radaren ledte jagerflyene så tæt til målet, at piloten selv kunne få øje på det eller finde det på flyets egen indbyggede radar.
Det sidste anlæg i området var en Freya Flammen Radar, beskyttet af en kraftig bur. En såkaldt Splitterschutz.
Jagdschloss
Denne lå vest for Nordre Skrubbegård op på denne jorder, vest for landevejen.
Jagdschloss (FuMG404) var en tysk radar som var en nyskabelse i forhold til de fleste andre radartyper i brug på dette tidspunkt
Den fungerede som en kontinuert roterende antenne, og de modtagne signaler blev vist på en polarplan-indikator eller som et ”panorama”. Dvs. den klassiske funktion for en radar, hvor man ser en afbildning af den roterende stråle på et katodestrålerør.
Målene (ekkoerne) lyser op som prikker, så man let kan se både retning og afstand. En af manglerne ved denne type var at den manglede angivelse af målenes højde.
Foto er ikke fra dette område, men et andet sted i landet.
Den var installeret på en beton bygning der var bygget i to etager. Bygningen eksisterer stadig.
På kort over området står den beskrevet som “Vandværk”
Foto taget fra “Skråfoto“
Würzburg Riese radar
Der var opstillet to stk sydvest for Søndre Muregår og på denne jorder.
Würzburg-Riese radaren var en radar som kunne bruges til at samle data, til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål.
Radaren var placeret på et sekskantet betonfundament og blev forsynet med strøm fra en nærliggende generator.
Betjening af radaren foregik fra en kabine bag parabolen og der var typisk på 7 mand.
Foto er ikke fra dette område, men et andet sted i landet. (Eksempel på en Würzburg Riease radar. Kilde: GYGES med tilladelse.)
Der var også opsat en mindre barak bygning til ca. 5-6 mand og en barak med vagtstue. Ud over det blev der opstillet to 20mm luftværnsmaskinkanoner lidt syd for.
I 2002 fandt man nogle rester fra radaren hos Brd. Anker i Hasle.
Wassermann M IV
Denne var opsat på Store Vedbygårds jorder
Radaren var beregnet til tidlig opdagelse af mål, dvs. den havde en lang rækkevidde, men havde til gengæld lidt dårligere nøjagtighed (sammenlignet med f.eks. Würzburg radar)
Foto er fra Bornholm og viser en typisk Wassermann, som den muligvis har set ud. Gengivet med tilladelse, GYGES.
Der er næppe mere tilbage af fundamenterne, men der kan ses en lille bakke på “Skråfoto”
Freya LC(C) & Freya Flamme
Anlæg blev etableret i 1942 og 1943. Der blev etableret en omformerstation til strømforsyning af anlæg og etableret maskingeværstilling ved Gothegård. Der blev også påbegyndt en bygning på ca. 100 m2, men den blev aldrig færdig.
Gefechtstand
Hele området blev ledet fra et lokalt hovedkvarter kaldet “Gefechtstand”.
Meldingerne blev samlet her og sendt til Rytterknægten, hvor informationerne blev sendt til Rügen og derfra videre til Jagdkorps i Döberitz, Berlin.
Der har også være indkvartering, messe, værksteder, garager mv. Der kan stadig findes rester af en støbt stilling. Ialt var der ca. 200 mand bekræftiget.
Bygning eksisterer i dag (Skråfoto)
Kilder:
131) “Tyske og russiske aktiviteter på Bornholm under 2. Verdenskrig”
64) M. Svejgaard, GYGES, foto med tilladelse
137) Skråfoto