Gniben, Sjællands Odde


Allerede fra de første dage i besættelsen, var de tyske styrker på Gniben. Anlæggelsen af kanonbatteri startede straks og det var operativt allerede 3. september 1940. 9)


Anlægget blev udbygget under det meste af krigen og bestod af 4 stk. 15 cm P K L/43 M 96/37 (d) kanoner som var fra det danske skib "Herluf Trolle". De var placeret på åben brisk (dvs. på betonfundament) med sløringsparably over sig.

Anlæg var en smule nedgravet, men åbne med jordbyrstværn.  Ud over det var der 3 stk. 20mm luftværnskanonner og formodentligt 1 stk. 20mm dobbeltløbet Lkv. samt 2 stk. 37mm Lkv.


Læs mere om 15cm kanoner - 20mm luftværn - 37mm kanoner - 150cm lyskaster


Ildlederstationen og mandskabsrum var af tømmer. Ud over det var der elektricitetværksted, snedkerværksted. Skomagerværksted og et område opdyrket areal (grøntsager). Mandskabsrum under jorden. 


Bemanding var på ca. 150 mand.

Den tyske organisation på stedet var 4/522 M.A.A, M( i starten dog 3/508 M.A.A) og området blev på tysk benvænt som "Batterie Seelandsodde" 9)


Der var etableret en stor radiostaton på området samt to pejlestationer som eftersigende skulle kunne lokalisere fjentlige undervandsbåde. De var koblet til lyttebøjer på bunden af Storebælt.


Der blev anlagt en del barakker i området og etableret spærelinjer samt udlagt pigtråd i stor stil. 

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.

16) Skitse fra Hanstholm Museum, Thy.

Ud over den meget grove skitse fra Kommisionens arbejde, findes der to optegnelser over området - da de begge har forskellig detalje grad er begge vist her på siden. Skitsen herover er efter krigens slutning - bemærk at der var flygtninge lejr på området.


16) Skitse fra Hanstholm Museum, Thy.

Skitsen herover giver et noget bedre billede af placering af kanonbatteriet og øvrige stillinger.



17)  Nationalmuseets Samlinger. Hovedporten til Gniben bevogtet af en glad soldat. Det er uvist nøjagtigt hvornår foto er taget, men det civile antræk angiver at det er taget efter krigen.



17)  Nationalmuseets Samlinger. Hovedporten set indefra. Bemærk skur til vagt og bom.


17)  Nationalmuseets Samlinger. Samling af huse og barakker tilknyttet den tyske stilling på Gniben.

17)  Nationalmuseets Samlinger. Samme område blot set fra anden side. Bemærk højen i baggrunden tv. Man kan tydeligt ane en stilling.

Efter krigen var området besøgt af nogle journalister (rundvisning via orlogskaptank Teisens), hvilket der gav nogle sjove og intressante detaljer. F.eks. var tyskernes festsal smukt udsmykker med dygtigt billedskære arbejde og en tekst: ”Durst Ist Schlimmer als Heimweh” (tørst er værre end hjemve). Da de besøgte området lå der to kanoner lå området, men endnu ikke stillet op.

Ifølge aviserne skulle der ha' været kommunister bland de tyske soldater – de havde samarbejdet med den danske modstandsbevægelse og der var skrevet flere kommunistiske slagord rundt omkring i Gnibben.

Det var tydeligt at området blev forladt i hast – der var mange private ting efterladt som f.eks. breve og billeder af kærester hjemmefra.

Efter krigen og efter tyskerne var væk, blev området benyttet som flygtninge lejr en kort periode, inden det blev overgiver til Marinens Kystdefension. 


I 1951 blev artilleriskolen opstillet og trods nogle navne ændringer undervejs, er det stadig et militært område.