Alleshave lidt Nordøst for Kalundborg


I området omkring Myretykke Gård på Myretykkevej 1 var der en batteri bestående af 4 stk. 7,5 cm kanoner og på Jordbjerg, lige på den anden side af vejen ved gården, blev der sat to 20mm kanoner og to 150cm lyskastere. Alt med tilhørende barakker, skyttegrave og masser af soldater.

Anlægget ved Myretykke Gården alene blev etableret på et 30 hektar stort område og byggeriet startede i 1943.  10)


Læs mere om 7,5 cm kanoner - 20mm kanoner og 150cm lyskaster

 

Batteriet blev placeret på betonfundament (åben brisk) med indstøbte sveller, jordbrystværn og håndmagasiner af tømmer med let dækning af beton og jord. Som en del af batteriet, blev der etableret ildlederstation, mandskabsrum og ammunitionsrum. De blev bygget af tømmer igen med let dækning.


Der var omkring 150 soldater og de blev indlogeret i en stribe barakker der blev bygget i området.

 

Enheden der lå i dette området var 6/522 M.A.A.

RAF luftfoto, Alleshave kanon batteri

RAF luftfoto (fra IGIS) viser tydeligt stillingerne nord for gården. Det mørke område angiver det område kanonbatteriet spredte sig på.

På skitsen herunder, ses kommisionens skitse, bilag 10

30) Uddrag fra fortælling af Edith Nielsen. Bjergsted Lokalhistorisk forening og Arkiv.

 

Tyskerne var trætte af krigen – det var folk der havde oplevet begge verdenskrige, så da nyhedsbudskabet kom, var der stor glæde og ikke sorg, som man måske skulle forvente.

Efter krigen blev anlægget bevogtet af samme enhed som Røsnæs og igen var der soldater i området, men nu dog vores egne. De fik mad fra Myretykke Gården og blev der indtil kanoner og ammunition var fjernet og området lagt tilbage til sit oprindelige. Den gang ønskede man at fjerne alle spor fra krigen og i dag er der kun få steder der viser at der her boede knap 150 soldater et par år.

30) Ukendt fotograf. Bjergsted Lokalhistorisk forening og Arkiv.

 

Foto viser en dansk marine soldat der stolt står bag ved en 75mm kanon placeret på åben brisk. Som det kan ses er den gravet en smule ned, så man havde maksimal dækning og samtidig fri bevægelse til kanonen. Alt var åbent og mon ikke meget tid gik med at vedligeholde udstyret – det var udsat for vind og vejr døgnet rundt – året rundt.

30) Ukendt fotograf. Bjergsted Lokalhistorisk forening og Arkiv.

 

 

To danske soldater ved tysker barak, efter krigen. Der var ikke det store at lave, så der var tid til at læse.

Ref. 31) Mærke på armen af manden th., nederste række

 

Det er et afslappet foto – bemærk at de har stort set alle har matroshuerne på skrå – en er endda så skæv at den burde falde af hvis han bevæger sig og enkelte har ikke den reglementerede hvide t-shirt på. 31)

30) Ukendt fotograf. Bjergsted Lokalhistorisk forening og Arkiv.

 

Manden med den fine butterfly i øverste række var Arne Lauritz Peter Kristiansen (blandt venner og kollegaer kendt som ALP. Navn Bekræftet af hans søn Peter Vedel Kristensen) Han havde sin baggrund som kystløjtnant af 2. Grad i reserven og blev indkaldt til tjeneste lige efter krigen. Under krigen var han i modstandsbevægelsen (Toldbodskompaniet). Han blev i 1946 udnævnt til kystløjtnant af 1. Grad og forblev i tjenesten indtil 1976. (ALP dødede den 21. Juli 2005. 32)

Gutten med kasketten lidt på skrå lige under, var også frivillig og havde rang af underkvartermesttre af 2. Grade (svarende til nutidens koporal) og ud fra mærket man kan se, var han kanoner (dvs. artilleriet under flåden).

30) Ukendt fotograf. Bjergsted Lokalhistorisk forening og Arkiv.

En gruppe danske soldater ved en kanon.

30) Ukendt fotograf. Bjergsted Lokalhistorisk forening og Arkiv.

Danske soldater og deres mad moder Ane Mette og Poul Rasmussen.

Foto er taget ude foran en tysker barak og som man tydeligt kan se her var de ret store. 

De danske styrker forlod steddet igen 21. marts 1946 - næsten et år efter krigen var slut. Det viser lidt om hvormeget arbejde der var i at rydde op efter krigen.

Fra arkiverne hos Hanstholm museum