Skælskør, Lettiske soldater

I den sidste tid af krigen var der 1.000 Lettiske soldater i området mellem Skælskør og Slagelse. De var frivillige soldater i tysk tjeneste og  de var spredt i tre lejre i området. Alle tre områder "Kobæk Strand", "Lundforlund" og "Tårnholm" behandles under Skælskør afsnittet. 67)


De Lettiske soldater


Da Tyskland besatte de tre Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) begyndte de at hverve soldater, som de havde for vane i alle besatte lande. Mange lod sig hverve som tysk soldat og soldaterne fungerede enten som egentligte frontsoldater eller som hjælpetropper i baglandet. 


Omkring 2.000 af disse soldater havnede i Danmark i slutningen af krigen. De var stort set alle soldater der var sårede eller på anden måde ukampdygtig. 


Da krigen sluttede var de mange Lettiske soldater et varm emne. Sendte man dem til Tyskland, ville de med sikkerhed bliver overleveret til Sovjetunionen (sansynligvis til den visse død i de mange krigsfangelejre i Ural). Danmark ønskede ikke at sende de mange Baltere hjem og de Briske styrker ville først modtage dem i 1947. De blev sendt til en lejr hvor de blev demobiliseret og mange af dem flyttede senere til andre lande, hvor de kunne være i sikkerhed for Sovjetunionen. 


Da de sidste flygtninge lejre lukkede i 1952 fik de sidste Baltiske flygtninge (ca. 400) opholdstilladelse i Danmark.


Det vides at der blev taget en del foto af disse flygtninge af Holger Wraa-Jensen, men desværre har det ikke været muligt at finde dem i tilgængelige on-line arkiver. Hvis du ligger inde med foto eller referencer må du meget gerne kontakte mig, lige som jeg søger detaljer om de tre lejre