Etterbjerg

Som støtte til det tyske luftvåben blev der etableret en stribe radio relæ/pejle stationer i Danmark – ved Etterbjerg opførte tyskerne en radiostation med 50 meter høje master. Masterne havde en kapacitet på ca. 12-20 telefonsamtaler og ca. 20-30 fjernskriverdepecher ad gangen. De var fordelt rundt omkring i Danmark og var rettet ind på en måde så de kunne kommunikere med hindanden og på den måde sikre hurtig overlevering af information omkring indkommende fjender. Masten her var koblet sammen med masten i Nostrup ved Kalundborg, masten ved Horslunde og masten ved Gudme på Fyn. 66)



19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.

De blå prikker angiver ca. masteplacering på de anlæg der var koblet sammen.

Soldaterne på området handlede lokalt – naturligvis med Borgmesterens tilladelse 66)


Der var enkelte hændelser med minefeltet, som også er set i andre områder. F.eks. havde to damer været på besøg i lejren og åbenbart forvilder sig ind i mineområdet på vejen ud – det betød et ødelagt ben og skader på resten af kroppen for dem begge. Overraskende nok blev episoden omtalt i dagspressen med angivelse af bopælsadresser for de to damer (Sønder Stationsvej og Smedegade).


For de allierede var området interessant, så selve området blev først frigivet til kommunen 1. november 1945. Dog begyndte snakke om reetablering af området allerede tre uger efter befrielsen. Frem til august 1945 var der stadig tyske tropper på anlægget. I listerne med forplejning kan man se at der var tyve soldater i maj måned og ti i juli. Antal i august er ukendt, men det nævnes at der er tyske soldater frem til 11. august.


Installationerne blev delvis demonteret at Royal Airforce og i oktober 1945 blev området frigivet til kommunen. Alle sten blev renset og solgt til genanvendelse, barakker nedtaget og området bragt tilbage til sin oprindelige stand.

Reetableringen fortsatte helt frem til sidste på året 1945.


I dag er området bygget til med motorvej og huse, så der er intet efterladt. 66)


xx) I-ges, RAF 1945 luftfoto over området. 

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.

Luftfoto fra nutiden. Den blå prik viser ca. område hvor lejren lå. 


I følge en gammel skitse var der også markeret noget op ved Byskov, men det har endnu ikke været muligt at få bekræftet. (kortudsnit fra Rigsarkivet)

”Stellung Salbey” opførsel startede foråret 1942 med beslaglæggelse af arealer og det var operativt igennem hele krigen.

Det egentlige byggearbejde var en løbende proces igennem krigen men det er sandsynligt at de større arbejder startede op lige efter nytår 1943 og toppede maj-juli samme år. Anlægget formodes at være sat i drift i starten af august samme år (der er beretninger om at et par skoler blev midlertidigt beslaglagt samt beretninger om mange aktiviteter, materiel og mandskab i den periode – nogle af tropperne kom direkte fra østfronten).

I foråret 1944 blev der yderligere beslaglagt jord og lejrens område blev udvidet. Rundt om anlægget blev der etableret en enorm murstensmur – en såkaldt ”Splittermauer”. Helt frem til foråret 1945 blev den udbygget og kom til sidst til at består af 120.000 sten. Muren var lavet i to lag, fire meter høj og med en hurtig omregning må det betyder at der i alt var bygget 950 m2 mur. Det svare til størrelsen på en almindelig parcelhus grund med to lag mursten – et kæmpe arbejde.  66)










Foto th. er fra Slagelse Arkiverne (ref. 69, via "arkiv.dk" ref. B3588) og viser kommandostationen fra Etterbjerg - som det tydeligt kan ses var muren rundt om bygningen camuflage malet. 


Demontage af anlægget

Sagen blev startet op kort efter befrielsen - man ønskede "normale tilstande" og man ville gerne give jorden tilbage til rette ejermand. Ud over det var der, allerede 24. maj, udsendt en skrivelse fra Arbejdsministeriet om at nedlægge anlæg og opfylde tankgrave. Det sidste var der ikke i Slagelse - der var nogle enkelte skyttehuller, men det så man ikke som et problem.


Den 26. september 1945 var Royal Airforce væk og plan for re-etablering af området godkendt af Civilingeniør Raum ved Beskæftigelsescentralen. Der var et ønske om at genbruge barakkerne i Korsør (der var vareknaphed) og derfor gik man strakt i gang med at nedbryde de kraftige vægge. Murstenene kunne genbruges og sælges, hvorfor den lokale politimester blev blandet ind i sagen (det var dengang politimesteren der tog sig af indsamling, fordeling og salg af "løsøre" fra de slagne tyskere)

16. oktober søger Slagelse Byråd om tilskud til re-etablering af området. Det blev opgjort til (i datidens kroner) ca. 10.000,- DKK. 8. november kom der svar men med sædvanlig dansk grundighed havde man opdaget at der  ibudgettet var sat penge af til uforudsete udgifter - det kunne man naturligvis ikke imødekomme, så tilskud blev vurderet til 8.600,- DKK (igen i datidens kroner)

Slagelse Byråd henvender sig atter en gang til ministeriet og oplyser at det er blevet dyrere end anslået og får kort tid efter godkendt en forhøjelse af tilskud så man ialt får dækket arbejdsløn mv. til håndværkerne for 16.600,- DKK


Der var to træbarakker der havde værdi. De blev nedtaget ved årsskiftet 1945-46 og flyttet til Korsør, hvor de blev brugt i flygtningelejren. 


Afregningen: I april 1946 var man nåede så langt at man kunne gøre boet op, overfor politimesteren:

  • Ca. 100.000 stk. brugte mursten. 
  • 1 mindre arbejdsskur og en defekt kakkelovn 
  • Et mindre antal brugte cementrør
  • En del telefonledningsisolatorer på bærejern


I arbejdløn for at nedbryde muren var der afregnet (via "Arbejdsmændenes Fagforening for Slagelse og Omegn):

58.000 stk. sten. Renset og stables á 16 kr. pr. stk.

15.000 stk. sten. Renset med cement på á 26 kr. pr. stk. 

29.000 stk. sten. Optaget fra jord og renset á 20 kr. pr. stk. 

(I datidens kroner)

Der blev brugt ialt 965 timer på opgaven og 11 arbejdmænd var i gang.

Ref.: 72, Rigsarkivet

72) Rigsarkivet

Optegning af muren rundt om barakkerne udfærdiget i forbindelse med vurdering af nedrivningen. 

72) Rigsarkivet

Optegning af muren rundt om et af de mindre huse