Hasselø By, FAULTIER


Større radar anlæg - "Flugmeldemess Stellung 2. Ordnung" drevet af 25/Ln-Rgt 222 og 32/Ln-Rgt 222 og med kodenavnet "FAULTIER"

Tyskerne havde kodenavne for de forskellige anlæg og de brugte som regel dyrenavne med et forbogstav der svarede til områdets stedbetegnelse. I dette tilfælde "F" for Falster og "Faultier" som er et dovendyr på dansk.


19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


I sommeren 1942 var tyskerne i fuld gang med at etablere en stribe varslings og radioanlæg til Luftwaffen. De allierede var begyndt at bruge ruten over Danmark til deres bombetogter i de besatte lande og kunne den vej nemt ramme langt nede i Tyskland. 

Hvert anlæg kunne dække et lille område og kunne, ud over at identificere evt. flyvemaskiner, også anvendes til at guide jager fly med.


19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


Würzburg-Riese radaren var en radar som kunne bruges til at samle data, til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål. 

Radaren var placeret på et sekskantet betonfundament og blev forsynet med strøm fra en nærliggende generator. 

Betjening af radaren foregik fra en kabine bag parabolen og der var typisk på 7 mand.

I forbindelse med radar anlæg var der etableret nogle barakker, som var kamufleret som gård-bygninger. 

De to sydligste stillinger "YP" og "FZ" ses igen meget tydeligt på luftfoto. Den ene (YP) er cirkulær og den anden (FZ) mere oval. 

Den cirkulære (YP) er en Y-linie


Den anden der er mere oval og med flere bygninger er en Freya-Köthen radar

Freya var en stationær radar - dvs. den drejede ikke rundt, som vi kender det fra i dag. Den fungerede på den måde at den sendte en stråle ud der hvor den nu var sat og man kunne så dreje det lidt og så sende en ny stråle ud. 

Man kan sammeligne det med at stå med en lommelygte og lyse og og håbe man findet noget. 


Når der var bid, overtog Würzburg radaren. 


Denne type havde en rækkevidde på op til 160 km.


Freya-antenne (denne fra Skovby)

Foto er fra privat arkiv

Radar af typen "Würzburg Riese" (WR, stilling nordvest)

Luftfoto fra RAF viser meget tydeligt radar i centrum og et ovalt "sikkerhedsområde" samt en eller flere bygninger.

(området er streget op for at gøre det mere tydeligt)

89) Lokalhistorisk Arkiv, Væggerløse, lokalt foto af den ene radar. 


LÆS MERE OM WÜRZBURG RIESE RADAREN HER!

En Y-linie er to eller flere master der er koblet op til en radio sender/modtager samt et pejleapparat.

Masterne sender et signal hvert 20 sekund og dette signal returneres så automatisk af jager-maskinen. Derved kunne man beregne afstand og så havde man grundlaget for at kunne diregere jagermaskinerne hen mod de fjentlige fly.


Masterne blev kun anvendt i kort tid, hvorefter de blev helt eller delvis erstatet af "Freya-Köthen" radaren. 

Området var stort og der var mange soldater. Barak området bestod af både mandskabsbarakker, bad og køkkenfaciliteter, underholdsfacilitet, værksteder og selvfølgelig operationsrum hvor de mange data der blev modtaget fra radar stationerne skulle behandles og sendes videre.


Mandskabet blev ved befrielsen opgjort til:

  • 3 officerer (chef var løjnant Hans Müller)
  • 88 soldater

hvilket må være under normalt styrketal. Krigen var ved at være slut og da Luftwaffe led af mangel på både benzin, maskiner og mandskab har man sansynligvis flyttet mange folk til Tyskland i den sidste tid.

Der har tillige været kvindeligt hjælpepersonale (Hilferinnen), men deres antal angives ikke.


Efter krigen blev området besat af Englænderne, men de viste ikke interesse for dette anlæg og det blev den Danske stat der måtte ryde op her. Anlægget blev solgt som skrot og arealerne givet tilbage til de respektive ejere.

Mandskabsbarakkerne på de to Würzburg’er blev solgt til kunstmaler Nils Nilsen, der fik dem transporteret til Marielyst, hvor de blev svejset sammen og anvendt som sommerhus.
Og som sådan fungerer de endnu, om end der i tidens løb er foretaget en del om- og tilbygninger.


  82) http://imaps.mapserver.dk/ RAF 1945

Luftfoto viser tydeligt den store barakby - idag er der intet tilbage.

Flygtninge


Kort efter krigen sluttede besluttede man at Hasselø lejren skulle omdannes til at huse de mange flygtninge. Faciliteterne var tilstede og man fik flytter mange barakker og udstyr fra andre nedlagte lejre hertil. 

Frem til foråret 1947 fungerede området som flygtningelejr.


I den sidste del af krigen var de tyske flygtninge spredt over forsamlingshuse, skoler og andre offentlige som private bygninger. For at få styr på de mange flygtninge blev de samlet i midlertidige lejre og igen sendt videre derfra, efterhånden som der kom styr på tingene. 


Hasselø havde en forholdsvis stor lejer til de mange tyske soldater der arbejdede på området, så det kunne nemt udvides. Barakker fra andre militære områder blev nedtaget og flyttet mere eller mindre en-en og sat op i Hasselø.

De mange barakker blev sat op af lokale arbejdere og man forsøgte at standardisere forholdende så godt man kunne.


Da der var flest var der 7.500 personer i lejren. De havde en 100 meter lang barak til vaske- og toilet forhold og måtte forette deres nødtørft i en lang rende. Der var ikke opdelt mellem køn, men i forhold til de vanskelige forhold i Tyskland, havde de det godt.


Der var gudstjenester hver dag og man havde et sygehus. 




Kilder

Materialet er taget fra Hasselø beboerforenings webside samt fra SES's materiale (både bog og webside - med tilladelse, 64 M. Svejgaard)

Ud over det er der taget noget materiale fra siden omkring Skovby, da der var et tilsvarende anlæg. Foto er bestilt og der er bestilt en del skriftligt materiale, så der kommer mere om kort tid. Enkelte stedder er tekst taget direkte, der hvor det kan forsvares (f.eks. beskrivelsen af kunstmaleren)