Ærø

Ærø lå strategisk vigtigt for tyskerne - dels lå det på de allieredes flyrute til tyskland og dels lå det forholdsvis tæt på selve tyskland med nogle gode havne. 


Der blev oprettet et stort radar og radioanlæg med betegnelsen "AAR" samt en lyttepost. Der ud over et par havnevagter.



Læs mere her:

AAR - radar og radioanlæg


Relæstationen ved Tranderup


Lytteposten ved Lindsbjerg, St. Rise


Havnevagterne

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


Ærø - AAR


Større radar anlæg - "Flugmeldemess Stellung 2. Ordnung" drevet af 19/Ln-Rgt 222 og 4/Ln-Rgt 232 og med kodenavnet "AAR"


Tyskerne havde kodenavne for de forskellige anlæg og de brugte som regel dyrenavne med et forbogstav der svarede til områdets stedbetegnelse. I dette tilfælde "A" for Ærø (der er ikke "Æ" i det tyske alfabet) og "AAR" som er ørn på dansk. (i følge Wikipedia er Aar en mere poetisk udgave af Adler, som betyder ørn)


Anlæg på området bestod af: 

  • Barakanlæg til indkvartering mv.
  • En Freya LZ(B)
  • En Freya-Köthen
  • To Würzburg Riese
  • To Y-linier


Området vest for lejren bestod af en WR radar, tre udkigstårne, to barakker/skure, hundehus og selvfølge et lokum.. Enkelte af barakkerne var godt kamufleret og omgivet af jordvolde for at mindske evt. skader ved luftangreb.


Syd for lejren lå yderligere en SR radar og to kamuflerede barakker, endnu et hudehus og denne gang to lokummer. Dertil to ammunitionsbunkere, let nedgravet. Alt var forbundet med stier og løbegrave. 


Ved Kongshøj stod en Freya radar omgivet af en firkantet sten mur, to barakker, et skilderhus, tre skure nedgravet i jorden og et lokum samt et påbegyndt fundament til en maskinkanon. 


I Risemark stod endnu en Freya rader ligeledes omgivet af en stenmur. Dertil tre barakker, lokum og et skilderhus.


Ref.: 90) "Ærø besat)

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


I sommeren 1942 var tyskerne i fuld gang med at etablere en stribe varslings og radioanlæg til Luftwaffen. De allierede var begyndt at bruge ruten over Danmark til deres bombetogter i de besatte lande og kunne den vej nemt ramme langt nede i Tyskland. 


Hvert anlæg kunne dække et lille område og kunne, ud over at identificere evt. flyvemaskiner, også anvendes til at guide jager fly med.

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.

Forkortelser anvendt på kort:

BA = Barakanlæg

FZ = Freya LZ(B)

FZ = Freya-Köthen

WR = Würzburg Riese

YP = Y-linier

Ved radarstationen på Risemark blev der oprettet en observationspost med en kraftig kikkert. 


Ref. 90) "Ærø besat"

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


 82) http://imaps.mapserver.dk/ RAF 1945

Luftfoto viser tydeligt området med de to Würzburg radare og et forholdsvis stort barakområdet.

Områderne for Würzburg radar er streget op for forståelsens skyld.

Würzburg-Riese radaren var en radar som kunne bruges til at samle data, til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål. 

Radaren var placeret på et sekskantet betonfundament og blev forsynet med strøm fra en nærliggende generator. 

Betjening af radaren foregik fra en kabine bag parabolen og der var typisk på 7 mand.

I forbindelse med radar anlæg var der etableret nogle barakker.

En Y-linie er to eller flere master der er koblet op til en radio sender/modtager samt et pejleapparat.

Masterne sender et signal hvert 20 sekund og dette signal returneres så automatisk af jager-maskinen. Derved kunne man beregne afstand og så havde man grundlaget for at kunne diregere jagermaskinerne hen mod de fjentlige fly.

 82) http://imaps.mapserver.dk/ RAF 1945

Luftfoto viser tydeligt området med de to Freya

Områderne er streget op for forståelsens skyld.

Bemærk at de to områder er forbundet med en vej. 

Freya var en stationær radar - dvs. den drejede ikke rundt, som vi kender det fra i dag. Den fungerede på den måde at den sendte en stråle ud der hvor den nu var sat og man kunne så dreje det lidt og så sende en ny stråle ud. 

Man kan sammeligne det med at stå med en lommelygte og lyse og og håbe man findet noget. 


Når der var bid, overtog Würzburg radaren. 


Denne type havde en rækkevidde på op til 160 km.

Foto fra SES's samling. Anvendt med tilladelse

Eksempel på en Würzburg Riese radar.


LÆS MERE OM WÜRZBURG RIESE RADAREN HER

Barakbyen "Oldemarkslejren"


Til dette forholdsvis store anlæg blev der oprettet en lejr opført af lokale håndværkere. De fleste barakker blev opført i træ, men seks-otte barakker blev opført i sten. 


I lejren var der bosat en del kvinder, som primært fungerede som hjælpe personale til radio og kontor opgaver. De var bosat i den sydlige barak.

Det antages af der var op til 50 personer i 1943 og 75 ved krigens afslutning. 


I selve lejren var der etableret sik-sak løbegrave som formegentligt hav været tænkt som beskyttelsesområde ved luftangreb.


Der kom fly med post til området - det landede i nærheden af lejren.

Skydeøvelser blev afholdt nordvest for lejren og omegnes børn samlede ivrigt tomme patron hylstre.


Lejr chefen (Løjtnant Wilhelm Rottgardt) var også kommandant på øen og havde bla. til opgave at rykke ud ved f.eks. flystyrt og uroligheder.


Ref.: 90) "Ærø besat"


Skitse fra SES's samling. Anvendt med tilladelse

Eksempel på en Freya Köthen radar.

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


18) Det Kongelige Bibliotek, luftfoto samling. Luft foto af Oldemarkslejren, 1950

Den 8. maj 1945 ankom de første Engelske soldater anført at Major Balfour og to kampvogne. Den tyske kommandant Løjtnant Wilhelm

Rottgardts overgav sig selv og de ca. 75 tyske soldater der var på området. 

Der blev oprettet en midlertidig bevogtning af lejren, men de tyske soldater havde ret frie forhold hvilket ikke alle var tifredste med. 

Der blev udfærdiget en vagtinstruks og i den kan man se at der kun var nogle få soldater til både lejren og radar stationerne.

Senere brugte man de høje master som udkigspost. 


I maj 1945 blev lejren uden dramatik indtaget af Englænderne, som derefter gik igang med at demontere diverse teknisk udstyr. En del barekker blev nedrevet men andre blev derefter anvendt til at huse ca. 450 flygtninge. I september 1946 blev lejren nedlagt. 



Som det kan ses på foto er der idag et par bygninger der er bevaret. 


Ref.: 90) "Ærø besat"

Lejren i Tranderup

I efteråret 1941 blev der opført en barak og et par mindre skure til en "Richtfunk Verbinding" mellem Gudme (Fyn) og Kappeln i Tyskland.

De tekniske installationer fungerede som en relæstation og var af yderste vigtighed for den Tyske krigsmaskine - via den kunen den i løbet af forbavsende kort tid få kontakt på tværs af alle de besatte lande. 

Antenne var placeret på et 10 meter højt tårn lidt nord for barakken.


Hele lejren var omgivet af pigtråd og senere blev der udlagt 1.000 landminer. Ialt var der udstationeret ca. 20 soldater i lejren.

Skitse baseret på RAF luftfoto.  Rundt om hovedbarakken lå nogle mindre skure og installationer. Hele området var indhegnet. 

Lytteposten på Lindsbjerg

Allerede Kr. Himmelfartsdag 1940 kom de første tyskere til området og startede etableringen af en lyttepost, som bestod igennem hele krigen. Posten blev etableret ved en gammel gravhøj på Lindsbjerg.

I bogen "Ærø besat" (ref. 90) kan man se nogle foto af det udstyr der blev brugt på lytteposten. De kan bedst beskrives som nogle tragte med en tud, man kunne lytte i og på den måde høre når fly kom over området. Meget primitivt, men selv i Danmark langt op i 90'erne havde man lytteposter, så det har sikkert virket.

Posten var en del af "FLUKO- und FLUWA-FERNSPRECHLEITUNGEN STAND" og havde navnet "St. Rise"

Det fortælles at soldaterne på området var venlige og imødekommende og lod danske nysgerige komme ind og kigge i de store kikkerte.


Ref. 90) "Ærø besat"

Vagtmandskabet - St. Rise:

Det tyske vagtmandskab var bosat i nogle gamle huse til gårdene Eskelund i Eske og Kallehavegård. Der var 12-15 soldater og de fik deres mad fra de lokale gårder, hvor de i øvrigt gerne hjalp til med det daglige arbejde. De boede i øvrigt tæt ved lytteposten på Lindsbjerg, som beskrives herunder. 


Der findes en del foto taget af en tysk amatør fotograt "Franz Eitel". Han fik sine foto fremkaldt i området og til alt held fik man taget kopier.


90) Ærø besat

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


Havnevagt:

Marstal:

I starten af krigen flyttede der to ælre tyske soldater (Wilhelm og Max) ind hos Fru Larsen i Færgestræde 4, Marstal. 

Deres opgave var at overvåge skibstrafikken i dette område. De to havnevagter indtog et gammelt havnekontor ved Edvard Hansens Plads. 

Ærøskøbing:

Havnevagt her boede på Hotel Harmonien.

Søby:

Til at starte med blev havnevagten indlogeret på Søby Kro, men flyttede senere ned på havnen. Senere under krigen boede der en befalingmand med navnet "Dohmann" men nødajgtigt hvad han lavede vides ikke med sikkerhed. 


Ref.: 90) "Ærø besat"

Øverst tv. ses udsnit af Marstal Havn. Th. Ærøskøbing og her tv. er Søby. 


19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.


Referencer: Hvor andet ikke er nævnt er materialet fra både SES omfangsrige materiale omkring radar og fra bogen "En dråbe i havet" (ref. 88)