Nordskov, Fyns hoved

I forbindelse med at Danmark overgik til "Operationsområde"  1. maj 1942, begyndte opførslen af en række militære installationer i Danmark - Fyns hoved blev et kanonbatteri med radar og over hundre soldater.


Området var velegnet, da det dels ligger højt og at man dels har frit overblik over bælterne.

I starten var der radar anlæg og senere kom store 15cm kanonner til.   (ref. 70. Historisk atlas )

I 1941 blev de første områder beslaglagt af den tyske besættelse styrke. Området dækkede ca. 10 ha og ialt 14 gård ejere blev påvirket af beslaglæggelserne. Området ligger højt, er kuperet og har et perfekt udsyn over vandet så indsejlingen til Lillebælt, Storebælt og Odense Kanal kunne overvåges. Lodsejerne fik dog lov at dyrke noget af jorden, som blev brugt til gulerødder, korn og kartofler. 

19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission. Kort viser kendte placeringer af barakker, radar og kanonstillinger. Cirkel indikerer radar/kanonstilling og firkant er barak. Jægerhotellet ligger ikke langt fra hvor barakken er angivet. 


I starten blev der etableret en lyttepost på Bæsbanke. I starten boede mandskabet i amtslæge Herups hus og både soldater og officerer spiste på Jægerhotellet. Senere blev også Blikhotellet taget  i brug.


Et år efter i 1942 blev der opført en radar station  af typen "Freya" - de havde en rækkevidde på 80 km og dækkede fint Storebælt. I forbindelse med radaren blev der opført en barak til generatoren. Umidelbart ved siden af barakken, blev der opsat en luftværnskanon (type ukent) 


Området oplevede krigen på nærthold: den 21. april 1944 blev nogle allierede flyvemaskiner beskudt fra området, men det fandt de sig ikke i - de lavede et drej og beskød hele området med maskinkanoner. En enkelt gård i området fik i den forbindelse "huller i taget". Der har også været kastet brandbomber mod området. 


Ikke langt fra radar og generator blev der opsat en række træbarakker til ca. 120 mand. De blev opført som en naturlig del af det senere kanonbatteri. 


Der blev forberedt for fire kanonstillinger for 15 cm. kanoner. (sansynligvis kom kun é op) De var placeret med ca. 200 meter i mellem dem.

Der var store problemer med at transporterer det tunge materiel ud til området, så der blev etableret en ny vej, som den dag i dag er i brug. Det var meget besværligt at få kanonerne monteret så ammunitionen nåede aldrig til området, inden krigen sluttede.


76) Stubberup Lokalarkiv - der er beretning om at den kun var den ene kanon der blev opstillet, men foto viser vist noget andet - man kan skimte kanon løb i baggrundet. 

Foro tv. viser trydeligt den simple stilling - let nedgravet med betonfundament. Ammunition var typisk gravet ind i jorden.

Foto th. 76) Stubberup Lokalarkiv


Det viser de barakker der var opsat - det var standard løsninger med plads til vagt og kanonmandskab.

Området er meget kuperet, hvilket tydedeligt kan ses på stien der fører til og fra barakkerne.

Ser man området i dag, kan man nemt forstå hvad udfordringen var - der er bakker, skrænter og uvejtsomt terræn. Selv i dag ville det være en kæmpe opgave at få noget så stort monteret i et så kuperet område.

I dag kan man finde lidt beton rester i det område hvor en af kanonerne stod, men ellers skal man være kendt i området og kendt med områdets historie, før man kan fornemme de rester, der er i jorden.

39) privat foto, Mikael Hesselberg. Foto tv. er set fra Fyns Hoved mod Sjælland - man kan nemt se bakkerne hvor kanonstillingerne var placeret. 

Lidt fra kanonerne havde man opført en depotbarak, delvis indgravet. I dag kan man fornemme skrænten.


I følge fortællingerne var det en blandet skare af tyskere. Nogle var fra Østrig, Slesvig, nogle fra Polen, men alle havde de et tåleligt forhold til lokalbefolkningen.


På befrielsesdagen forsøgte de lokale modstandsfolk at få tyskerne til at overgive sig - det ville de ikke, så området blev først frit den 11. maj 1945, da Englænderne kom. Befrielsen forblev ikke ublodig - den 5. maj 1945 var nogle tyske soldater på vej tilbage til området, efter en tur til Kerteminde. De lokale modstandsfolk forsøgte at stoppe dem, en uden held. Der blev åbnet ild og en tysker blev i den forbindelse dræbt. Han blev begravet i området - fik et trækors og sin hjelm på toppen. Senere blev han flyttet til Stubberup Kirkegård og igen senere til Tyskland. Før der var der også to andre tyskere der blev begravet på Stubberup Kirkegård, men det vides ikke om de omkom i dette område.


Englænderne fjernede radaren, men resten blev lagt op til de lokale lodsejere. De havde fået en mindre leje under hele krigen og fik efterfølgende erstatning fra staten. 


Arealet blev først frigivet til lodsejerne den 1. januar 1948


Ejerne fik leje af besættelsesmagten og senere erstatning fra den danske stat.

Radar stationen blev fjernet af Englænderne - bunkerne spængt (med en undtagelse) og lodsejerne måtte derefter rydde op.

ref. 68)


Ikke langt fra Fyns Hoved lå Martofte Station - under krigen var der konstant to vagter stationeret der.

Officererne fra Fyns Hoved holdt til i Odende en stor del af dagen og om aftenen kom de så tilbage til området, godt fulde. 

Foto lige efter området blev befriet af englænderne - som det kan ses er det en engelsk panservogn og på den en tysk officer.

På området var anlagt en radar. Den var underlagt Krigsmarine og var en del at et større rapporteringsnetværk (Flugmelde, Flum). Her på Fyns Hoved blev den etableret allerede i oktober 1940 og var opsat på et beton fundament ude i det fri. 


Type: FuMO 301 også benævnt Freay

Enhed: 7. Mar. Flum. Abt. 

Foto th. med tilladelse:

http://www.gyges.dk/kriegsmarine_radartypes.htm

Foto er fra Fyns Hoved og viser radar uden antenne. Selve antennen var en stor firkantet gitterkonstruktion og var placeret på den stål konstruktion man kan se, der er lagt ned. Radarens operatører var placeret i selve maskinen, så det var en kold fornøjelse om vinteren og en varm fornøjelse om sommeren. 

Data blev sendt til enten Odense eller København.

Enhed: 10./M.A.A. 522 

Bevæbning: 4 stk. 15 cm S.K. C/28 anlagt efteråret 1944

Luftværnsskyts: Sansynligvis 8,8 cm, da man senere har fundet granater i området af denne type. 

ref.: 10)

71) Privat foto, Peer H. Vestager

15 cm S.K. C/28 L55 var tyske skibskanoner - de blev konstrueret som sekundær armering til de tre panserskibe LÜTZOW, ADMIRAL GRAF SPEE og ADMIRAL SCHEER. 

Kanonerne var ladet med håndkraft og var forsynet med et let skojld. 

De var etableret på en kystartilleriaffutage model 36 (Kst. MPL C/36) og var på åbne betonbriske uden panserskjold. 10)

Læs mere her: 15cm C/28 L/55


Der hvor reference ikke er angivet: Tekst og forklaringer/fortællinger er baseret på mail korrespondance fra Stubberup lokalarkiv (ref. 76) og "Cartha" 1989 (ref. 73). Note om de senere fundne granater er taget fra opslag på TV2 (ref. 74)