Anholt


Med sin strategisk vigtige placering midt i Kattegat ligger øen Anholt.


Øen lå perfekt til observation af både luftfartøjer og skibe både visuelt men også via radar. Radaren var ikke så udviklet at de kunne nå ret langt, med tilstrækkelige oplysninger, så med en radarstation på Anholt, kunne man følge de allierede flyvemaskiner når de føj ind over Danmark og man kunne holde øje med andre maskiner til og fra Sverige.


Anholt blev besat af to dansktalende tyskere den 11. april 1940. De første dage boede de i det lokale forsamlingshus og var afventende og man fandt aldrig ud af hvorfor de kom til øen. Først et år efter blev der sendt tyske tropper til øen.


Der blev oprettet et hovedkvarter på Kammerherregården og godsejer von der Maase måtte pænt aflevere nøglerne til en dansk forbindelsesofficer (husk på at den danske hær ikke var taget endnu). Det var dog kun kortvarigt at det blev anvendt til hovedkvarter – man inddrog forsamlingshuset og en barak ved fyret og ellers opførte man selv en række barakker (i forbindelse med at radaren blev opført) samt lokale sommerhuse.


Radar anlæggende på Anholt var delt i to stationer: Den ene sydvest for fyret (Marinen) og den anden på Nordbjerg (Luftvåbenet) De havde en effektiv rækkevidde på mellem 30 og 100 km og blev etableret i 1943, som en naturlig del af udvidelse af det tyske meldenet, som dækkede stort set hele Danmark. Anholt fik kodenavnet ”Adebar”.

Anlægget ved fyret var det første til at komme i drift i efteråret 1943.


Anholt var underlagt Luftmelderegiment 212 og 31. Jägerleit-kompagni leverede mandskab til Funkmesstrup afdelingen på øen.


Radaren ved fyret var underlagt Marinens Funkmesswesen 7te Flum A  og havde det officielle navn ”Ortungsstation für See- und Luftziele, Stellung Anholt”. Den var af typen ”FuMO 2 (Calais typen).

Radaren var placeret på et betonfundament. Resterne kan ses den dag i dag, men den blev dog sprunget i luften efter krigen.

Hele området var beskyttet med en 20mm dansk Madsen kanon og et 8mm luftmålsgevær.

 

I forbindelse med fyret var der opført en mindre barak, til beboelse og ophold for de personer der var stationeret ved fyret. Fyret var kun i brug ved tysk ordre og blev anvendt som nødhavn og som støtte for søredningstjenesten.

Anlægget ved Nordbjerg var beregnet til luftmål og var både med radiotelegrafi og radiotelefonianlæg. Radaren, af typen Freya, blev drevet af tre dieselmotorer og der var etableret en 50 meter høj mast.


Som havnevagt var der 14 soldater bosat i Halds forretning på Nordstrandsvej

Dertil var telegrafstationen besat.


Der var enkelte skibbrud og flystyrt i området, men ellers forløb krigen roligt.


Ved befrielsen var der ca. 30 tyske soldater fordelt på de to lokationer.

 


                                            


Opførelsen af radarstationen startede i foråret 1943 og blev bygget af en Københavns entreprenørfirma ”Hansen &Co”. Under arbejdet boede tyskerne i formsalingshuset.


Der blev etableret en bunker i forbindelse med radaranlægget – ifølge foto kan man se at den ikke er nedgravet, men blot etableret ind i sand bunkerne med støttebrædder foroven og dækket med marehalm. Indgangen var en almindelig træport.

Marinens barak ved Nordøst stationen blev revet ned efter krigen, men var forholdsvis stor – den var i et plan malet i lyse farver, så den faldt i et med omgivelserne. På RAF luftfoto taget efter krigen, kan man dog tydeligt se den store bygning.

Navne på officerer på øen:


Kommandant: Schultz og ved kapitulationen var det Fledwebel Wien

1. april 1943: Emil Maier (Kompani chef), Erich Bauer (delingsfører)

Ved Nordbjerg: Luftwaffe Feldwebel Steinert, kommando over radaranlæg.


Meldenettet var koblet på Fluko Aarhus


Kendte enheder på øen:

Del af IV./Luftnachrichten-Regiment  212