Turen hjem

Tyskerne skulle jo hjem og da der var mangel på benzin og transport materiel, fik de lov at gå hjem. Mon ikke der også var lidt straf i den lange gå-tur.

 

I hele Danmark var der ca. 286.000 tyske soldater og af dem drog 232.700 hjem i maj og frem til 6. juni 1945 – en kæmpe militær manøvre, der ikke er set siden. 55)


Ordren til marchen blev allerede givet den 5. maj af Englænderne og via nogle enkle retningslinjer, begyndte planlægningen. Bestemte faggrupper skulle blive tilbage, primært for at rydde op. Det var pionersoldater, sanitetsfolk og dele af krigsmarinen samt dele af Luftwaffe. 55)


Dem der skulle hjem til Tyskland, blev samlet i seks grupper (A til F) som hver havde ansvaret for rømning af et bestemt området. De blev opdelt i kolonner og under stram disciplin ledet af deres officerer – alt planagt og koordineret via det tyske hovedkvarter i Silkeborg i tæt samarbejde med Englænderne. 55).


Af de tyske tropper, der blev tilbage, tog de sidste hjem i 1949 – 3 ½ år efter krigen var slut. 55)

46) NATMUS, Holger Wraae-Jensens dias – soldater på vej hjem, Dias nr. 30.503

Tyskerne smed geværer, ammunition, gasmasker og anden udrustning i grøfterne på vejen – krigen var jo slut og hvem gad bære et gevær eller en gasmaske helt til Tyskland.


Mange børn og voksne fandt genstande i tiden efter og trods trusler om bødestraf er der sikkert flere der har fået en souvenirer.

 

Marchen fra Kalundborg (march gruppe D) foregik over nogle dage:

- Første dag var fra Røsnæs via Gran Hotel til en gård lidt Nord for Gørlev by: Ågard.

- Dag to fra Ågard og til et område lidt Nord for Vemmelev ”Vejlager”

- Og sidste dag fra Vejlager til Korsør og med færgen over.


Fra Nyborg gik turen – gående – over Fyn og ned mod grænsen, hvor de blev nøje undersøgt. Alt af værdi blev inddraget og derefter blev de overdraget til besættelseszonen i Tyskland.


Marchen blev nøje planlagt og offentligheden blev naturligvis orienteret via notits i avisen:

Stykerne fra Næstved området havde fået tildelt en lastbil til forplejning ag materiel. Turen gik af Næstved - Skælskør og Korsør, hvor de blev sejlet over. ( 63) Personlig beretninger fra Vestsjælland, samlet på en web side.) 

Områderne var stort set tømt for personer. Nogle få blev bedt om at blive tilbage - som oftest for at sikre kommunikationen mellem tyskernes hovedkvarter i Silkeborg og andre tyske enheder eller fordi de havde en viden der var brugbar for de allierede. (f.eks. radar tekniker eller folk med særligt kendskab til visse våbentyper).


Enkelte blev holdt tilbage for at hjælpe med at fjerne miner og andre igen af rent praktiske årsager.


En stor del af de soldater der var ved kystbefæstningen var ældre og helt unge – th. er et foto fra Korsør. Det viser en ældre soldat og en helt ung. på vej hjem.

Bemærk at de stort set ikke har noget med til turen - en stor del af deres udrustning blev efterladt eller smidt i grøften på vejen, så ofte havde de kun personlige ejendele, feltflaske og måske et spisekar. 


Foto:

46) NATMUS, Holger Wraae-Jensens dias – soldater i Korsør, Dias nr. 30.496