Tyske radar systemer anvendt under krigen, med fokus på dem der blev opstillet i Danmark.

Krigen gav ekstra skub i radar teknologien. Teorien lyder ret nemt: skyd et signal afsted og opfang det igen - registrere data og gør det så igen. I praksis tog det nogle år, før dette blev mestret og selv i dag kræver det en del uddanelse for at kunne anvede radar systemer. 


På denne side er de listet op efter deres betegnelse.

Fakta:

Det lykkes aldrig at få et system der automatisk kunne styre de tyske flak eller automatisk guide de tyske fly. Radar anlæg  kunne give en indikation af i hvilke retning og hvilke højde en fjende nærmede sig, men derfra var det den enkelte soldats faglige kunne der gjorder udslaget. 

Würzburg - FuMG 62

De første radar systemer af mærker "Würzburg" var operationelle i sommeren 1940 og bestod af en parabol, et drejesystem samt en kabine for operatørerne.

De blev produceret af firmaet Zeppelin i tusindvis og af dem der var flest af her (Riese modellen) var der produceret ca. 1.500. 

Navnet "Würzburg" blev tilfældigt valg - man tog et kort og pegede på en by og vupti - så havde man fundet navnet. 


Data - model "Riese"

Parabol diameter - 7,5 meter

Vægt, parabol - 9,5 tons

Vægt, total - 15 tons

Radius: 360 grader

Elevation: 90 grader

Rækkevidde - op til 70 km

Nøjagtiged: +/- 15 mete

Bemanding - 7 mand, hveraf 3 i kabinen

Den første model der blev fremvist for hærledelsen var model A

Kort efter kom model B, der havde et infrarød apparat tilkoblet, for at give større nøjagtighed.

og mode C, der var forbedret så operatøren bedre kunne fastholde objektet.

Disse første modeller var små og bygget så de nemt kunne transporteres. De var unøjagtige, men gode nok til at give en indikation af hvor en fjentlig flyver var, så lyskaster og artilleri kunne begynde deres del.

Foto her over og under er en mindre type (Dora) med en parabol der kunne slåes sammen for transport. Som det kan ses var betjening udvendig fra.

Den efterfølgende model "D" var stærkt forbedret men stadigvæk ikke god nok til egentlig måludpegning.

Modellerne kunne bevæge sig i 90grader lodret samt 360grader hele vejen rundt, så alt kunne i princippet dækkes.


Modellen "Riese" (eller FuG 65 / FuMO 214) var - i forhold til de ældre modeller - kæmpe (kæmpe er riese på tysk) men den var ikke længere mobil og krævede et rimeligt solidt fundament for at kunne fungerer acceptabelt.


Foto er angiveligt fra "LINDWURM" og viser parabolen, stige op til operatørkassen og  det sekskantede betonfundament der var typisk for denne type.

Fakta:

Würzburg Riese blev normalt brugt to sammen. Den ene fastholdes på den fjentlige jager og den anden på egne jagere, så de kunne guides mod målet.

Fakta:

Würzburg radaren var de allierede overlegen. Ud over det var den så simpel at anvende at man kun skulle ha' begrænset uddanelse og træning for at kunne bruge den fuldt ud.

Ud over at være stationær var operatørbetjening nu flyttet inden for, i en kasse bag parabolen. Med denne forbedret udgave var nøkagtigheden nu +/-15 meter på yderste punkt, hvilke var ret flot for tiden.


Fundamentet til "Riese"modellen var seks-kantet og med et lille kammer til diverse teknik.


Herunder kommer liste over hvor Würzburg radar var sat op i Danmark

Freya

Radaren var effektiv på op til 120 km, men den kunne ikke angive flyhøjde, hvorfor de som regel fungerede sammen med Würzburg radaren. 

Med denne radar kunne tyskerne se bombeformationer lang tid inden de kom over tysk luftområde, så de kunne være klar i det forventede område med jagerfly.


Kendte udgaver:

Freya FuMG 39G - den første udgave opsat langs den tyske grænse i 1938


Freya FuMG 401 C, LZC




Udviklet og produceret fra 1937 og frem til krigensslutning af firmaet GEMA: Ges. für Elektroakustische und Mechanische apparate M.B.H, Berlin Köpenick.

Over tusind blev fremstillet, hvoraf talrige blev sat op i Danmark.


Rækkevidde: de første udgaver havde en rækkevidde på 60 km og senere blev dette udvidet til 120 km


Modsat Würzburg drejede denne rundt om sin egen aksel.


UNDER UDARBEJDELSE


28/5-2021

Kilde:

Denne side er opbygget ud fra det meget omfangsrige materiale udarbejdet af

Michaël SES Svejgaard. Dette dels ud fra hans bøger og ud fra hans web-side. Hvor andre kilder er anvendt, vil dette fremgå. Dog er Wikipedia blevet brugt til at checke op på de korrekte betegnelser.