Warning: Cannot use bool as array in /var/www/1940-1945.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Cache_File.php on line 237

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/1940-1945.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Cache_File.php:237) in /var/www/1940-1945.dk/public_html/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1930
{"id":1187,"date":"2022-07-28T15:39:11","date_gmt":"2022-07-28T15:39:11","guid":{"rendered":"https:\/\/1940-1945.dk\/?page_id=1187"},"modified":"2024-01-07T17:05:09","modified_gmt":"2024-01-07T17:05:09","slug":"etterbjerg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/1940-1945.dk\/index.php\/sjaelland\/midt-sjaelland\/slagelse\/etterbjerg\/","title":{"rendered":"Etterbjerg"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n
\n

Som st\u00f8tte til det tyske luftv\u00e5ben blev der etableret en stribe radio rel\u00e6\/pejle stationer i Danmark \u2013 ved Etterbjerg opf\u00f8rte tyskerne en radiostation med 50 meter h\u00f8je master. Masterne havde en kapacitet p\u00e5 ca. 12-20 telefonsamtaler og ca. 20-30 fjernskriverdepecher ad gangen. De var fordelt rundt omkring i Danmark og var rettet ind p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 de kunne kommunikere med hinanden og p\u00e5 den m\u00e5de sikre hurtig overlevering af information omkring indkommende fjender.<\/p>\n<\/blockquote>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n

Masten her var koblet sammen med masten i Nostrup ved Kalundborg, masten ved Horslunde og masten ved Gudme p\u00e5 Fyn. (ref. 66)<\/p>\n\n\n\n

De bl\u00e5 prikker angiver ca. masteplacering p\u00e5 de anl\u00e6g der var koblet sammen.<\/p>\n\n\n\n

Kort<\/strong>: 19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\"\"<\/figure>
\n

P\u00e5 skitsen tv. kan ses en opm\u00e6rkning af omr\u00e5det. Der er ogs\u00e5 m\u00e6rket et omr\u00e5de op ved Byskov, men dette har ikke kunne bekr\u00e6ftes. <\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\"\"
19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission. Placering af anl\u00e6g p\u00e5 omr\u00e5det, som det ser ud i dag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Anl\u00e6gget:<\/h2>\n\n\n\n

Det har desv\u00e6rre ikke v\u00e6ret muligt at finde et kort eller skitse over hvordan omr\u00e5det var indrettet, men der er nogle f\u00e5 foto og en del beskrivelser. Der var minefelt i omr\u00e5det – i f\u00f8lge kort l\u00e5 der ca. 1.180 miner.<\/p>\n\n\n\n

\u201dStellung Salbey\u201d: opf\u00f8rsel startede for\u00e5ret 1942 med beslagl\u00e6ggelse af arealer og det var operativt igennem hele krigen.<\/p>\n\n\n\n

Det egentlige byggearbejde var en l\u00f8bende proces igennem krigen men det er sandsynligt at de st\u00f8rre arbejder startede op lige efter nyt\u00e5r 1943 og toppede maj-juli samme \u00e5r. Anl\u00e6gget formodes at v\u00e6re sat i drift i starten af august samme \u00e5r (der er beretninger om at et par skoler blev midlertidigt beslaglagt samt beretninger om mange aktiviteter, materiel og mandskab i den periode \u2013 nogle af tropperne kom direkte fra \u00f8stfronten).<\/p>\n\n\n\n

I for\u00e5ret 1944 blev der yderligere beslaglagt jord og lejrens omr\u00e5de blev udvidet. Rundt om anl\u00e6gget blev der etableret en enorm murstensmur \u2013 en s\u00e5kaldt \u201dSplittermauer\u201d. Helt frem til for\u00e5ret 1945 blev den udbygget og kom til sidst til at best\u00e5r af 120.000 sten. Muren var lavet i to lag, fire meter h\u00f8j og med en hurtig omregning m\u00e5 det betyde at der i alt var bygget 950 m2 mur. Det svarer til st\u00f8rrelsen p\u00e5 en almindelig parcelhusgrund med to lag mursten \u2013 et k\u00e6mpe arbejde.  (ref.: 66)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto er fra Slagelse Arkiverne (ref. 69, via “arkiv.dk” ref. B3588) og viser kommandostationen fra Etterbjerg – som det tydeligt kan ses var muren rundt om bygningen camouflage malet. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Livet p\u00e5 omr\u00e5det:<\/h2>\n\n\n\n

Soldaterne p\u00e5 omr\u00e5det handlede lokalt \u2013 naturligvis med Borgmesterens tilladelse (ref. 66)<\/p>\n\n\n\n

Der var enkelte h\u00e6ndelser med minefeltet, som ogs\u00e5 er set i andre omr\u00e5der. F.eks. havde to damer v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i lejren og \u00e5benbart forvilder sig ind i mineomr\u00e5det p\u00e5 vejen ud \u2013 det bet\u00f8d et \u00f8delagt ben og skader p\u00e5 resten af kroppen for dem begge. Overraskende nok blev episoden omtalt i dagspressen med angivelse af bop\u00e6lsadresser for de to damer (S\u00f8nder Stationsvej og Smedegade).<\/p>\n\n\n\n

Efter krigen<\/h2>\n\n\n\n

For de allierede var omr\u00e5det interessant, s\u00e5 selve omr\u00e5det blev f\u00f8rst frigivet til kommunen 1. november 1945. Dog begyndte snakken om reetablering af omr\u00e5det allerede tre uger efter befrielsen. Frem til august 1945 var der stadig tyske tropper p\u00e5 anl\u00e6gget. I listerne med forplejning kan man se at der var tyve soldater i maj m\u00e5ned og ti i juli. Antal i august er ukendt, men det n\u00e6vnes at der er tyske soldater frem til 11. august.<\/p>\n\n\n\n

Installationerne blev delvis demonteret at Royal Air force og i oktober 1945 blev omr\u00e5det frigivet til kommunen. Alle sten blev renset og solgt til genanvendelse, barakker nedtaget og omr\u00e5det bragt tilbage til sin oprindelige stand.<\/p>\n\n\n\n

Reetableringen fortsatte helt frem til sidste p\u00e5 \u00e5ret 1945.<\/p>\n\n\n\n

Demontage af anl\u00e6gget<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Sagen blev startet op kort efter befrielsen – man \u00f8nskede “normale tilstande” og man ville gerne give jorden tilbage til rette ejermand. Ud over det var der, allerede 24. maj, udsendt en skrivelse fra Arbejdsministeriet om at nedl\u00e6gge anl\u00e6g og opfylde tankgrave. Det sidste var der ikke i Slagelse – der var nogle enkelte skyttehuller, men det s\u00e5 man ikke som et problem.<\/p>\n\n\n\n

Den 26. september 1945 var Royal Air force v\u00e6k og plan for reetablering af omr\u00e5det godkendt af Civilingeni\u00f8r Raum ved Besk\u00e6ftigelsescentralen. Der var et \u00f8nske om at genbruge barakkerne i Kors\u00f8r (der var vareknaphed) og derfor gik man strakt i gang med at nedbryde de kraftige v\u00e6gge. Murstenene kunne genbruges og s\u00e6lges, hvorfor den lokale politimester blev blandet ind i sagen (det var dengang politimesteren der tog sig af indsamling, fordeling og salg af “l\u00f8s\u00f8re” fra de slagne tyskere)<\/p>\n\n\n\n

16. oktober s\u00f8ger Slagelse Byr\u00e5d om tilskud til reetablering af omr\u00e5det. Det blev opgjort til (i datidens kroner) ca. 10.000,- DKK. 8. november kom der svar men med s\u00e6dvanlig dansk grundighed havde man opdaget at der i budgettet var sat penge af til uforudsete udgifter – det kunne man naturligvis ikke im\u00f8dekomme, s\u00e5 tilskud blev vurderet til 8.600,- DKK (igen i datidens kroner)<\/p>\n\n\n\n

Slagelse Byr\u00e5d henvender sig atter en gang til ministeriet og oplyser at det er blevet dyrere end ansl\u00e5et og f\u00e5r kort tid efter godkendt en forh\u00f8jelse af tilskud s\u00e5 man i alt f\u00e5r d\u00e6kket arbejdsl\u00f8n mv. til h\u00e5ndv\u00e6rkerne for 16.600,- DKK<\/p>\n\n\n\n

Der var to tr\u00e6barakker der havde v\u00e6rdi. De blev nedtaget ved \u00e5rsskiftet 1945-46 og flyttet til Kors\u00f8r, hvor de blev brugt i flygtningelejren. <\/p>\n\n\n\n

Afregningen: I april 1946 var man n\u00e5ede s\u00e5 langt at man kunne g\u00f8re boet op, overfor politimesteren:<\/p>\n\n\n\n