{"id":1049,"date":"2022-07-26T18:01:51","date_gmt":"2022-07-26T18:01:51","guid":{"rendered":"https:\/\/1940-1945.dk\/?page_id=1049"},"modified":"2025-05-24T13:37:13","modified_gmt":"2025-05-24T13:37:13","slug":"roesnaes","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/1940-1945.dk\/index.php\/sjaelland\/odsherred-omraadet\/roesnaes\/","title":{"rendered":"R\u00f8sn\u00e6s"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

R\u00f8sn\u00e6s m\u00e5 v\u00e6re det fredeligste sted p\u00e5 jorden \u2013 fra Kalundborg og til du n\u00e5r R\u00f8sn\u00e6s, er der en k\u00f8retur p\u00e5 godt 20 minutter med den sk\u00f8nne Kalundborg Fjord p\u00e5 venstre h\u00e5nd og gennem boligomr\u00e5der med huse kun de mest velstillede har r\u00e5d til at bo i. Turen g\u00e5r gennem sm\u00e5 gamle landsbyer som Kongstrup, Ulstrup og Bj\u00f8rnstrup. Forbi R\u00f8sn\u00e6s Naturskole \u2013 og s\u00e5 er du ved R\u00f8sn\u00e6s Fyr.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Den 9. april 1940 kl. 18:50 26) ankom de f\u00f8rste tyske styrker i et par lastbiler til omr\u00e5det og resten af krigen var der fyldt med soldater. De f\u00f8rste stillinger der blev etableret, var ved de gamle nedlagte kanonstillinger fra 1800-tallet og senere udvidet til langt ned mod Kalundborg. 22) Det var enheden 7 \/ 522 M A A <\/a>der havde ansvaret for kanonbatterierne p\u00e5 R\u00f8sn\u00e6s. 4)<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n
\n
\"\"
19) Google and the Google logo are registered trademarks of Google LLC, used with permission. 
Der var placeret luftartilleri p\u00e5 Rulleh\u00f8j, lidt syd for R\u00f8sn\u00e6s G\u00e5rd, p\u00e5 venstre h\u00e5nd n\u00e5r man k\u00f8rer fra Kalundborg mod R\u00f8sn\u00e6s Fyr. Luftartilleriet bestod af fire 37mm kanoner. 4)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Hver flak stilling var st\u00e6rkt bef\u00e6stet og med placering p\u00e5 bakketoppen var der godt udsyn hele vejen rundt. De var placeret p\u00e5 betonfundament, bef\u00e6stet med jordbrystv\u00e6rn og dens ammunitions magasiner var nedgravet og forst\u00e6rket med t\u00f8mmer suppleret med let d\u00e6kning af beton.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fyret ude p\u00e5 spidsen:<\/h3>\n\n\n\n

Her ved fyret er der frit udsyn over Kattegat helt op til Ebeltoft \u2013 Sejer\u00f8 \u2013 Sams\u00f8 \u2013 Endelave og Fyn, helt ned til den nye Storeb\u00e6ltsbro. 22) Fyrt\u00e5rnet blev brugt som udkigspost og kontorer mv. af den tyske bes\u00e6ttelsesmagt under hele krigen. Det blev malet gr\u00f8nt, for at give en vis camouflage for nysgerrige \u00f8jne. 49)<\/p>\n\n\n\n

I dag er der plancher og foto der viser den tyske bes\u00e6ttelse af R\u00f8sn\u00e6s.<\/p>\n\n\n\n

Ud over bev\u00e6bningen med de store kanoner, var der tre store lyskastere, med hver sin dieselgenerator. Disse var spredt over R\u00f8sn\u00e6s \u2013 en stod ved spidsen n\u00e6r fyret, en anden nord\u00f8st for kanonstillingen og en syd for. I samme omr\u00e5de var der observationspost (i fyret naturligvis), kontor og barakker.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

121) Bundesarchiv, RH 11 III\/215<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Kanonstillingerne:<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>
\n

Selve kanonstillingerne var placeret 800 meter nord\u00f8st for R\u00f8sn\u00e6s G\u00e5rd og 100 meter fra den nordlige kyst linje med mundingen mod nord ud mod havet. De var omgivet af kamuflerede l\u00f8begrave der f\u00f8rte til nedgravede mandskabsrum og ammunitionslagere bygget af t\u00f8mmer og forst\u00e6rket med betontag.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Skovomr\u00e5det lige Nord\u00f8st for R\u00f8sn\u00e6s g\u00e5rd var ikke bevokset under krigen, s\u00e5 der var fuldt overblik over et meget stort kystomr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Det tunge artilleri 12,7 cm kanon med betegnelsen \u201d12,7 cm. Kanoner c\/34in. 12,7 M P L c\/34 med skjold<\/a>” var placeret p\u00e5 \u00e5ben brisk (betonfundament). De var beregnet til armering af destroyere, men kunne \u2013 med nogle modifikationer \u2013 benyttes som kystartilleri. Granaterne vejede ca. 28 kg og kanonerne havde en r\u00e6kkevidde p\u00e5 op til 17,4 kilometer med en skudhastighed p\u00e5 15-18 skud i minuttet. 4)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skitse over de tyske kanonstillinger. Alt er i dag nedlagt. Efter sigende skulle alt v\u00e6re overd\u00e6kket s\u00e5 det er ikke ut\u00e6nkeligt at man kan finde l\u00f8begrave og bunkere under mulden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

Efter krigen blev anl\u00e6ggene beset af en lokal journalist der betegnede de komplekse anl\u00e6g som “godt bygget, men dog interimistisk”. 3) 4)<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>
\n

I dag er der ingen spor efter kanonstillingerne, men p\u00e5 de gamle luftfotoer fra RAF 1945 er det tydeligt at se hvor stillingerne har v\u00e6ret og det er meget tydeligt at se de k\u00f8respor og skyttegrave der l\u00e5 i forbindelse med batterierne. Det er sandsynligt at de bunkere der blev bygget i dag er begravet under en meter jord eller to netop p\u00e5 denne h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

Du kan l\u00e6se mere om kanonerne der blev anvendt her: 12,7 cm kanon<\/a><\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Barakker og stenhus<\/h3>\n\n\n\n
\n

I de sidste m\u00e5neder af krigen blev der bygget et stenhus inde i skovkanten, t\u00e6t ved barakkerne – det antages at det blev brugt som vaskehus og stald, men oplysningerne er sparsomme. Udvendigt ser huset ud til at v\u00e6re bygget af sten, men indvendigt kan man se spor efter forskallingsbr\u00e6dder og cement. Huset fik lov at forfalde helt frem til 1998, hvor Skov- og Naturstyrelsen lagde nyt tag p\u00e5 og i dag kan den bruges til overnatning og spiseomr\u00e5de. 22) 39)<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Foto fra stenhuset – privat foto, Mikael Hesselberg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skovomr\u00e5det ved stenhuset – masser af spor i landskabet. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Gamle musten og rester fra fundament til de mange barrakker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
M\u00e6rke p\u00e5 sten – privat foto, Mikael Hesselberg<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Bunkerne i skoven<\/h3>\n\n\n\n
\n

I hj\u00f8rnet af Skanseskoven var der placeret en lyskaster samt to bunkere. De to bunkere kan stadig ses, men fundamentet til lyskasteren er forl\u00e6ngesiden skyllet ud i havet.<\/p>\n\n\n\n

Den ene bunker blev brugt som mandskabs bolig. Det var en simpel konstruktion med en \u201dChristiania kakkelovn\u201d som eneste opvarmningsmulighed. Den anden bunker var til generatoren og her stod en MAN lastbil og trak generatoren som genererede str\u00f8m til b.la. lyskasteren. 49)<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Lyskaster #2<\/h3>\n\n\n\n

Anden lyskaster i omr\u00e5det –  under krigen var der ikke skov i omr\u00e5det. Idag er der ingen synlige spor i dette omr\u00e5de, s\u00e5 placeringen her er vurderet udfra luftfoto og beskrivelser.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n\n\n\n

Rulleh\u00f8jen<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>
\n

H\u00f8jen midt i billede kaldes “Rulleh\u00f8j” og ligger lidt syd for R\u00f8sn\u00e6s G\u00e5rd p\u00e5 venstre h\u00e5nd n\u00e5r man k\u00f8rer fra Kalundborg mod R\u00f8sn\u00e6s Fyr.<\/p>\n\n\n\n

Her var placeret luftv\u00e6rnskanoner, som bestod af fire 37mm kanoner.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Radaranl\u00e6gget<\/h3>\n\n\n\n
\n

Det var ikke kun artilleri og lyskastere der var placeret p\u00e5 R\u00f8sn\u00e6s. P\u00e5 h\u00f8jen t\u00e6t ved R\u00f8sn\u00e6s G\u00e5rd var der indrettet en, p\u00e5 den tid, moderne radaranl\u00e6g med tegningsantenne. Den var placeret der hvor der i dag er beton fundamenter og bunker (V\u00e5geh\u00f8j).<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>
\n

Det var en radar af denne type der var placeret p\u00e5 R\u00f8sn\u00e6s.<\/p>\n\n\n\n

Apparatet var af typen “FuMO 2” og var en mobil s\u00f8 taktisk radar. De blev kontrolleret af 1. Flugmeldekompanie (fra august 1944 dog 7. Mar.Flum.Abt) med OZ i K\u00f8benhavn.  9). Denne type radar var beregnet til overv\u00e5gning af skibstrafikken 7) )<\/p>\n\n\n\n

Den var beskyttet af jordvolde 2) man kan i dag kan se sporene lidt ved siden af den mere moderne radarstation, som det danske forsvar byggede i 50’erne. 2) Det tyske radaranl\u00e6g havde et “sende apparat” der var installeret i en st\u00e5lindretning der mindede lidt om en gammeldags gravko. Antennen var et system af metalledninger og metalspidser p\u00e5 baggrund af en stor gitterflade. 3)<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Barak for personel til radar:<\/h3>\n\n\n\n

P\u00e5 hj\u00f8rnet af anl\u00e6gget var der etableret en beskyttelses barriere, hvor en vagt kunne overv\u00e5ge omr\u00e5det. Ud over det var der et lille l\u00e6skur med indbygget r\u00f8rpost forbundet til radioanl\u00e6ggets feltkommandopost. Det lille anl\u00e6g blev betjent at fire personer og havde f\u00e5et navnet “Adlerhorst” 3). Man kan i dag se et let nedgravet omr\u00e5de lige bag ved bunkeren. Det er placering af den gamle barak.<\/p>\n\n\n\n

Der g\u00e5r rygter om at der skulle ha’ v\u00e6ret en anden radar installation ved Kalundborg, men det har desv\u00e6rre ikke v\u00e6ret muligt f\u00e5 afklaret dette \u2013 afd\u00f8de forfattere Micha\u00ebl SES Svejgaard havde ogs\u00e5 h\u00f8rt dette rygte, men havde, lige som mig, ledt forg\u00e6ves. Hvis du har oplysninger, s\u00e5 skriv venligst.<\/p>\n\n\n\n

  59) https:\/\/www.gyges.dk\/<\/a> (af forfatteren \u201dMicha\u00ebl SES Svejgaard\u201d – med tilladelse).<\/p>\n\n\n\n

G\u00e5rden l\u00e5 lige midt i koncentrationen af tyske anl\u00e6g b\u00e5de nord, \u00f8st, syd og vest for g\u00e5rden. Som det tydeligt kan ses vest for g\u00e5den er der stadig fundament for radar (den ligge hvide firkant) og jordvolde omkring, samt den barak der husede bemandingen. Selv ved barakken var der jordvolde for at mindske skaderne ved et evt. angreb p\u00e5 radarstationen. Denne barak stod frem til ca. 1952 og var bolig for de v\u00e6rnepligtige danskere efter krigen, der arbejder p\u00e5 den senere “V\u00e5geh\u00f8j bunker”.<\/p>\n\n\n\n

18) Det Kongelige Bibliotek. Luftfoto af R\u00f8sn\u00e6sg\u00e5rd (R\u00f8sn\u00e6svej 4560) fra mellem 1945 og 1950. Foto er fra f\u00f8r etablering af den nye danske radar bunker.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Tiden under bes\u00e6ttelsen:<\/h3>\n\n\n\n

De lokale beboere var naturligvis belastet af de mange soldater i omr\u00e5det. Da der var et stort behov for mad, var det kun naturligt at der var handel mellem de lokale og Tyskerne og flere plejede omgang med dem \u2013 nok mere end andre br\u00f8d sig om. Der var b\u00e5de medl\u00f8bere, modstandsfolk og dem der bare pr\u00f8vede at klare sig igennem de fem onde \u00e5r. 22) <\/p>\n\n\n\n

Under krigen var det ikke unormalt at de tyske stillinger blev angrebet af lavtg\u00e5ende kampfly 26) Der er fort\u00e6llinger om at man flere gange har set fly angribe de tyske stillinger i lav h\u00f8jde.<\/p>\n\n\n\n

I et notat fra 14. september 1943 kan man l\u00e6se at der har v\u00e6ret anstiftet brand i R\u00f8sn\u00e6s plantage 4. marts 1943 og af den p\u00e5g\u00e6ldende soldat var blevet straffet og forflyttet. (Ref.: J.J.)<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Efter krigen:<\/h2>\n\n\n\n

Befrielsen:<\/h3>\n\n\n\n

R\u00f8sn\u00e6s var stadig besat af tyskerne nogle dage efter befrielsen. Det skyldes at den lokale kommandant \u00f8nskede at overgive sig til Engl\u00e6nderne. Den lokale modstandsgruppe fandt en af deres medlemmer der kunne g\u00e5 for at v\u00e6re en Engl\u00e6nder og som kunne lidt Engelsk \u2013 stykkede en uniform sammen og sendte ham derud. Han blev vel modtaget og fik en rundvisning p\u00e5 omr\u00e5det. 1)<\/p>\n\n\n\n

Tyskerne efterlod en del ammunition i omr\u00e5det:<\/p>\n\n\n\n