Kodenavne:
Tyskerne havde kodenavne for de forskellige radaranlæg og de brugte som regel dyrenavne med et forbogstav der svarede til områdets stedbetegnelse. F.eks. “A” for Ærø (der er ikke “Æ” i det tyske alfabet) og “AAR” som er ørn på dansk. (i følge Wikipedia er Aar en mere poetisk udgave af Adler, som betyder ørn)
I sommeren 1942 var tyskerne i fuld gang med at etablere en stribe varslings og radioanlæg til Luftwaffen. De allierede var begyndt at bruge ruten over Danmark til deres bombetogter og kunne den vej nemt ramme langt nede i Tyskland. Hvert anlæg kunne dække et lille område og kunne, ud over at identificere evt. flyvemaskiner, også anvendes til at guide jager fly med.
Anlæg bestod typisk af:
Barakanlæg til indkvartering mv.
En Freya LZ
En Freya-Köthen
To Würzburg Riese
To Y-linier
Freya var en stationær radar – dvs. den drejede ikke rundt, som vi kender det fra i dag.
Den fungerede på den måde at den sendte en stråle ud der hvor den nu var sat og man kunne så dreje det lidt og så sende en ny stråle ud.
Man kan sammenligne det med at stå med en lommelygte og lyse og håbe man finder noget.
Når der var bid, overtog Würzburg radaren.
Denne type havde en rækkevidde på op til 160 km.
Würzburg-Riese radaren var en radar som kunne bruges til at samle data, til at lede de tyske jagermaskiner mod deres mål.
Radaren var placeret på et sekskantet betonfundament og blev forsynet med strøm fra en nærliggende generator.
Betjening af radaren foregik fra en kabine bag parabolen og der var typisk på 7 mand.
En Y-linje er to eller flere master der er koblet op til en radio sender/modtager samt et pejleapparat.
Masterne sender et signal hvert 20 sekund og dette signal returneres automatisk af jager-maskinen. Derved kunne man beregne afstand og så havde man grundlaget for at kunne dirigere jagermaskinerne hen mod de fjendtlige fly.
Jagdschloss (FuMG404) var en tysk radar som var en nyskabelse i forhold til de fleste andre radartyper i brug på dette tidspunkt.
Den fungerede som en kontinuert roterende antenne, og de modtagne signaler blev vist på en polarplan-indikator eller som et ”panorama”. Dvs. den klassiske funktion for en radar, hvor man ser en afbildning af den roterende stråle på et katodestrålerør. Målene (ekkoerne) lyser op som prikker, så man let kan se både retning og afstand. En af manglerne ved denne type var at den manglede angivelse af målenes højde.
Antennebredde: 24 m
Antennehøjde: 5 m
Samlet højde inkl. bygning: 12 m
Vægt: 25-40 tons
Wassermann IV: Radaren var beregnet til tidlig opdagelse af mål, dvs. den havde en lang rækkevidde, men havde til gengæld lidt dårligere nøjagtighed (sammenlignet med f.eks. Würzburg radar)
Foto og skitser er gengivet med tilladelse, GYGES.