Stillingerne:


Mange af de batterier der var opsat i den sidste del af krigen, var på åbne pladser, nedgravet i ca. 60 cm. dybde. Denne dybde gav dækning for mandskabet og gav samtidig bedst mulig beskyttelse og bevægelsesfrihed for kanonen. Foran var jorden stampet eller i bedste fald støbt. Dette var for at modvirke støv og skidt hvirvle op når der blev skudt.

Rundt om kanonstillinen var der nedgravet løbegange i "sik-sak" samt en stribe rum til kampstillinger og ammunition til kanonen.

I enkelte stillinger var der, i forbindelse med løbegravene, etableret mandskabsrum. 14)

Herover tv. er det et eksempel på en grav der er beregnet til kravl og th. et eksempel på en løbegrav hvor man kunne bevæge sig oprejst.

Det var ofte nødvendigt at sikre graven mod vand indtrængen og forstærke siderne med tømmer, for at undgå de kollapsede med tiden.  6)


Foto th. er et eksempel på maskingevær stilling i forbindelse med en løbegrav/skyttegrav.


I området ved Lammefjorden var der gravet en del skyttestillinger for to mand. Det var efter samme princip som herover, men uden forbindelse mellem stillingerne.

xx

Skyttegrave og løbegange:


Stort set alle anlæg havde skyttegrave og løbegange. Løbegange blev brugt til at sikre folks adgang til og fra anlæg når de f.eks. skulle hente ammunition eller fungerer som ordonnans eller lign. 6)


Løbegange og skyttegrave ligner hindanden og kunne se sådan ud, som vist tv. (fra tysk vejledning i etablering af felt befæstninger)


Tankgrave:

Tankgrav er betegnelsen for en lang rende der har en tiltrækkelig bredde, dybde og vinkel der gør at en kampvogn ikke kan krydse graven. De blev anlagt i tusindvis af kilometer i hele Europa og havde til formål at sinke fjende samt at forberede en kampstilling i gunstige området.

Gravene blev primært gravet med håndkraft, da det var dyrt og besværligt med datiden "kravkøer" og håndkraft stort set var gratis for tyskerne.  6)


Tyskerne var grundige, så der var naturligvis en vejledning i, hvordan man skulle grave både stillinger og tankgrave.


Tegning tv. er fra en sådan vejledning og foto herunder er fra 46) NATMUS – og viser en del af tysk befæstning ved Kongeålinien. (Holger Wraee-Jensens dias. Dias nr. 30.600)

Det viste eksempel er med forstærkning med tømmer, men afhængig af jord forholdene kunne de undværes. I Odsherred området var der gravet tankgrave i området mellem Grevinge Skov – Kelstrup – Jyderup – Høve. Dette foto er dog fra ”Kongeålinnien” (Sønderjylland), men den viser godt hvordan de blev gravet og forstærket med tømmer og gran så det kunne hold mod vejr og vind.

Dagligdagen


Et kanonbatteri kunne nemt bestå af 100-130 soldater. Typisk var et batteri på tre-fire kanoner og dertil en ildleder central, ammunitionsrum, mandskabsrum, områder for sanitet og forplejning samt selvfølgelig enhedens stab.Hver dag blev folk krydset af i journalen, så batteri chefen til en hver tid viste hvor mange soldater der var kamp duelige.

Folk skulle have forplejning og hver dag førtes journal over hvormange der krævede forplejning.


Havde man gjort sine gerninger godt, kunne man få nat-orlov. Man fik en lille seddel med ens navn og angivelse af hvornår nat-orloven stoppede og derefter fik man sin frihed i nogle timer.

Skulle man ud på en overflytning eller lign. Fik man en "march befaling"

Soldaten og disciplinen


En uddannet og veltrænet soldat havde sin ”grundbeholdning” når han blev sendt ud. Den bestod typisk af hjelm, gasmaske, regnslag (kunne være udformet så det kunne bruges som telt), tornyster (rygsæk), basis, feltspade, to par korte underbukser, to par lange uldne underbukser, 4 par undertrøjer (heraf to uldne med lange ærmer), 4 par sokker/viklers, hue, kop, tallerken, spisebestik, kogekar, sæbe, barbergrej, spejl, tandbørste, vaskesæk, læderfedt, pudsegrej, sweater, arbejdsjakke + bukser, uniformsjakke+bukser, gasslag(udstyr til brug ved gasangreb), støvler, bajonet, håndklæde, patrontaske, brødpose, feltflaske og selvfølgelig sit våben med rengøringssæt til. 41)

 

Bemandingen var bosat i barakker, overtaget eksisterende beboelse eller i bunkeranlæg af forskellig karakter. Der blev bygget mange barakker som hver havde 6- eller 12 mands stuer (Stube). Der var en taburat (Schemel), skab til den enkelte soldat (Schrank) og selvfølgelig en seng. Der var personligt tæppe, lagner, pude og pudebetræk. 41)

I en mandskabsbunker kunne der typisk bo 6 mand. De boede i køjesenge og havde et skab til deres udrustning, tøj og private genstande. Der var et bord med stole, en kakkelovn og manuelt betjent filteranlæg. 14)


I en hver organisation er det nødvendigt med disciplin og ikke mindst under en krig. Disciplinen skaber orden, sammenhold og sikre befalingsmænd og officerens mandat til magt og ordre udgivelse holdes i live.


Selv små forhold blev straffet grundigt og hver sag blev behandlet systematisk i forhold til den enkelte. Hvis en person havde begået noget der ikke var efter reglerne eller f.eks. havde mistet noget af sit udleveret materiel, startede sagen med en indberetning. Sagen kunne typisk fylde en A4 side hvor personen lister sine private og militære forhold op samt forklare sig. Havde han f.eks. mistet en genstand, skulle hele forløbet beskrives med sted angivelse, tidspunkter og evt. vidner. Derefter blev sagen sendt til batteri chefen, der gav sin mening og dom tilkende. Flere gange er nåde gået for ret og personen har frit fået noget nyt udleveret, men andre gange måtte den stakkels soldat bøde med arrest eller penge. Herunder et par tilfældige sager fra et regiment på Falster:


Under en indkøbstur, hvor der skulle købes ind til stillingen, var tre tyske soldater afsted. Den ene hed Büdenbender og han "kom til" at tage et spil kort fra en butik. På vejen hjem viste han stolt trofæet, men blev anmeldt til kommandanten. Han blev naturligvis anklaget for tyveriet. Kommandanten sørgede for at butiks ejeren fik sin betaling og Büdenbender fik fem dages "skærpet arrest". Materialet fortæller ikke hvad der blev af kort spillet.. 5)


En anden sag var om Werner Voigt. Hans straf var noget værere – 1 års fængsel, degradering og bøde straf på 120 RM og yderligere en straf på 5 RM for hver dag han er fængslet. Han var ansvarlig for indkøb af smør. I den forbindelse havde han fundet ud af at købe en type smør til 5,48 kr. pr. Kilo og sige til regnskabsføren at han havde købt en anden type smør der kostede 10 kr. pr. Kilo. Differenen beholdte han selv men blev afsløret da han ikke havde styr på kvitteringerne. Da det var større mængder smør han købte, blev det til en del, men som bekendt bliver snyd ofte afsløret og straffet. 5)


I februar 1945 kommer Pawlik tilbage fra Tyskland med tog – han falder i søvn og da han vågner har nogen stjålet hans gasmaske. Han melder tyveriet og slipper for straf – han må dog selv betale en ny gasmaske. Anderledes går det for hr. Scheinwerfer. Han glemte ganske enkelt sin maske i et andet tog og for den forseelse fik han to dages arrest. Han slap dog for selv at betale en ny gasmaske... 5)


Eksemplerne er fra en hærenhed.